Det gør andre lande
- NORGE: REFUSIONSORDNING – ENOVA
- ENOVA er en statslig refusionsordning på typisk 20 procent af de samlede omkostninger (op til et makismalt støttebeløb) for alt fra mindre energirenoveringer, energirådgivning til dybdegående energirenovering af eksisterende boliger samt energieffektivt nybyggeri. Kommuner kan også få støtte til energirenovering af egne bygninger. Finansiering af ENOVA sker gennem en fond som pr. januar 2014 var på 40 milliarder norske kroner. Det svarer til 33 milliarder danske kroner. Fonden ventes styrket med 5 milliarder norske kroner i år, og yderligere 5 milliarder næste år.
- SVERIGE: TILSKUDSORDNING – ROT
- Med et årligt tilskud på 50 procent af lønomkostningerne for håndværkere i forbindelse med renovering, ombygning og tilbygning af boliger, minder den svenske ordning meget om den danske BoligJob-ordning. Det maksimale tilskud er på 50.000 svenske kroner pr. person, svarende til 40.000 danske kroner. I Danmark er det cirka 5.000 kroner.
- I modsætning til den danske model betaler myndighederne halvdelen af lønomkostningerne direkte til håndværkervirksomheden. Det er dog en forudsætning, at personens samlede skattebetaling overstiger tilskuddet, så man ikke får mere tilbage, end man skal betale i skat.
- STORBRITANNIEN: REFUSIONSORDNING – GDHIF
- Green Deal Home Improvement Fund er en opfølgning på den tidligere Green Deal ordning. Der er oprettet en pulje på 220 millioner pund fordelt på to omgange i løbet af 2014 og 2015. Med den nye refusionsordning kan hver husstand få op mod 7.600 pund, svarende til godt 70.000 danske kroner, i refusion for energieffektive forbedringer i hjemmene. Tilskuddet gives ud fra en nærmere specificeret liste over forbedringstyper. Ordningen er en stor succes, og midlerne fra den første omgang blev hurtigt afsat.
- TYSKLAND: LÅNEORDNING – KFW
- Med statsgaranterede lavtforrentede lån og tilskud for op mod 1,8 milliarder euro om året har energirenoveringer i boliger fået et kæmpe boost i Tyskland. Den enkelte ejer kan låne op til 75.000 euro pr. bolig for en energirenovering af hele huset, svarende til knapt 560.000 danske kroner. Låneordningen er progressiv; jo højere klasse for energieffektivitet der renoveres til, jo større en procentdel gives i lån, max 17,5 procent.
- Alternativt til lånet kan der ydes et tilskud til energirenovering, max 18,750 euro. En husstand kan låne op til 50.000 euro for enkeltrenoveringstiltag, hvis omkostningerne ved en helhedsenergirenovering, hvor der opgraderes til en energiklasse, er for omfattende.
I forbindelse med en konference på Christiansborg forleden præsenterede Dansk Byggeri en ny energianalyse.
Ifølge analysen udgjorde de danske bygninger i 2013 en formue på cirka 3.950 milliarder kroner. – Dermed er hele 65 procent af landets formue bundet i bygninger, som skal vedligeholdes, hvis værdien af nationalformuen skal opretholdes. En del renoveringsarbejde vil automatisk medføre energiforbedringer, men det indebærer ikke nødvendigvis, at det fulde potentiale realiseres. Omkostningerne ved at energirenovere falder ellers, når det sker i forbindelse med almindelig vedligehold eller ombygning af bygningen, hedder det videre i analysen.
Innovation
I bygningsreglementet (BR10) er der udover de normale energikrav til byggeriet også indført to frivillige lavenergiklasser – Lavenergiklasse 2015 og Bygningsklasse 2020.
Lavenergiklasse 2015 har et energiforbrug, som er cirka 25 procent lavere end standardkravene i dagens bygningsreglement, og i bygningsklasse 2020 reduceres energiforbruget med cirka 50 procent i forhold til i dag:
– Kravene er med til at drive innovationen af mere energieffektive byggematerialer, og mange vælger allerede nu at bygge efter Lavenergiklasse 2015. Inden udgangen af 2015 forventes Lavenergiklasse 2015 at blive lovkrav samtidig, oplyser Dansk Byggeri, der anbefaler, at krav til eksisterende bygninger og nybyggeri skal udvikles i samarbejde med byggebranchen og udmeldes i tide, så branchen har mulighed for at udvikle rentable og hensigtsmæssige byggetekniske løsninger.
Potentiale
Cirka 37 procent af det nybyggede areal taget i brug i 2013 er opført som lavenergibygninger efter de tidligere Lavenergiklasser 1 og 2, og de nuværende Lavenergiklasse 2015 og Bygningsklasse 2020.
Det er et lille fald i forhold til 2012, hvor cirka 39 procent af arealet blev opført som lavenergibygninger. De resterende bygninger skal leve op til energikravene i BR10.
I den forbindelse har Dansk Byggeri en anbefaling om, at omfanget af reparation og vedligehold skal øges, så værdien af den eksisterende bygningsmasse bevares eller udbygges. Særligt er der potentiale for, at andelen af renovering, der vedrører energirenovering, kan stige
– Større investeringer i energiforbedringer afhænger blandt andet af den samfundsøkonomiske situation og det økonomiske råderum i husstandene. Ud af det samlede renoveringsmarked er aktivitetsniveauet for energirenovering betydeligt, og samlet set forventes energirenovering at medføre produktion til en værdi af knap 25 milliarder kroner i 2014, understreges det i analysen.
Stigning
Den samlede professionelle bygningsreparation og hovedreparation skønnes at udgøre i alt knap 70 milliarder kroner i 2014. Det er en stigning på 5 milliarder kroner set i forhold til året før. Af de 70 milliarder kroner vurderes det, at næsten 25 milliarder kroner er energirenovering.
Husstandene benyttede i gennemsnit knap 3.500 kroner om året på reparation af boligen i 2012. Heraf udgør materialekøb knap to tredjedele af det samlede forbrug til reparation. Det rapporterede beløb pr. husstand ligger i øvrigt lavere, end hvad der reelt benyttes, idet lejere ikke oplever håndværkerudgifterne direkte, da de betaler via huslejen.
I 2014 var 57.500 fuldtidsbeskæftigede indenfor renovering i bygge- og anlægsbranchen, og cirka en tredjedel af disse var knyttet til energirenovering:
– Det er ikke forventeligt, at niveauet kan opretholdes i 2015, blandt andet fordi BoligJobordningens udløb ved årsskiftet. Ordningen satte gang i mange private projekter, og der har øjensynligt været en hamstringseffekt i de sidste måneder af 2014, konkluderes det i analysen.
