Totalrenovering udløser ekstra energitilskud

Halvdelen af Sorgenfrivangs lejemål gennemgår totalrenovering med fokus på energi i alle hjørner. Landsbyggefonden har bevilliget omkring halvdelen af byggesummen fra den grønne renoveringspulje.
429 lejligheder bliver lige nu totalrenoveret for 740 mio. kr. Byggeprojektet styres af ejendomsleder Allan Olsson (t.h.) med rådgivning af energirådgiver Claus Dennis Jønsson, FM Mattsson Mora Group Danmark.
429 lejligheder bliver lige nu totalrenoveret for 740 mio. kr. Byggeprojektet styres af ejendomsleder Allan Olsson (t.h.) med rådgivning af energirådgiver Claus Dennis Jønsson, FM Mattsson Mora Group Danmark.

Sorgenfrivang tæller i alt 740 lejemål, hvoraf 429 lejligheder totalrenoveres for i alt 740 milloner kroner. De første beboere flytter tilbage om kort tid og de resterende i 2018. Renoveringen forventes at medføre en energibesparelse på 66 procent og energi er tænkt ind i alle hjørner af projektet – også i VVS-entreprisen og armaturerne. Det fremgår af en pressemeddelelse fra FM Mattsson.

Byggeprojektet styres af ejendomsleder Allan Olsson, hvor eksterne entreprenører styrer underleverandører og beskriver de materialer, der skal anvendes. Andre entrepriser har Allan Olsson og hans team valgt selv at håndtere – heriblandt VVS-entreprisen og udskiftningen af armaturer og termostater i alle lejlighederne.

Den armaturløsning, som er valgt i Sorgenfrivang, gør det lettere for beboerne at spare på vandet i fremtiden.

Energirådgiver Claus Dennis Jønsson FM Mattsson Mora Group Danmark

– Vi har været vant til en teknisk høj standard fra FM Mattsson gennem mange år, så det var vigtigt for mig at fortsætte i samme spor, forklarer Allan Olsson og påpeger yderligere, at man ikke ville gå på kompromis med kvaliteten pga. stor omtanke for klima og fremtiden.

Energitilskud muliggør energifokus

Sorgenfrivang-projektet er præget af et fokus på en grønnere og mere energirigtig fremtid, hvilket også har været en forudsætning for, at Landsbyggefonden har bevilliget ca. halvdelen af projektsummen fra den grønne renoveringspulje, fremgår det af pressemeddelelsen.

Alle materialevalg er fortaget med udgangspunkt i, at de skal hjælpe beboerne med at spare på energien i fremtiden:

– Den armaturløsning, som er valgt i Sorgenfrivang, gør det lettere for beboerne at spare på vandet i fremtiden. Køkken- og håndvaskarmatur samt termostat og bruser har indbygget energioptimering, så de sparer på både vandforbrug og CO2, forklarer energirådgiver Claus Dennis Jønsson, FM Mattsson Mora Group Danmark.

Undersøgelser af de gamle lejligheders energiforbrug og viden om vandforbrug og energibesparelser med de nye armaturer viste et besparelsespotentiale på mere end 40 procent, hvorfor der kunne søges om energitilskud.

Energitilskuddet beløber sig til cirka 165.000 krober, som udbetales, når det sidste armatur er monteret. Tilskuddet udbetales af energiselskabet, som har godkendt FM Mattsson Mora Groups beregningsark med forskellige armaturer fra både FM Mattsson, Mora og Damixa.

Relateret indhold