Sweco vinder stor offshore-opgave i Kattegat og Østersøen

Arkitekt- og ingeniørrådgivningsvirksomheden skal sammen med en hollandsk selskab udarbejde meteorologiske og oceanografiske forundersøgelser for opførelsen af to nye havvindmølleparker.
Resultaterne, Sweco skal levere, skal sikre, at havvindmølleparkerne kan etableres med mindst mulig risiko for et energiselskab. Foto: Gettyimages.
Resultaterne, Sweco skal levere, skal sikre, at havvindmølleparkerne kan etableres med mindst mulig risiko for et energiselskab. Foto: Gettyimages.

Energinet har tildelt Sweco opgaven med at levere meteorologiske og oceanografiske (MetOcean) undersøgelser for fire nye havvindmølleparker i Kattegat og Østersøen, der understøtter omstillingen til et grønt energisystem.

Det hollandske forskningsinstitut Deltares som underrådgiver på opgaven.

Læs også: Fart på: Nyt EU-bygningsdirektiv kan gøre os uafhængige af Putins gas

– Vi er stolte over at have vundet denne vigtige MetOcean-opgave, og glæder os til at komme i gang og levere udgangspunktet for fremtidens grønne energi, siger Oliver Ries, Chef for Kyst og Klima hos Sweco.

– Personligt glæder jeg mig samtidig over, at vi i Sweco med vores stærke team af eksperter sætter endnu et stærkt aftryk inden for offshore vind til gavn for en uafhængig energiforsyning.

De fire lokationer er Kattegat, Hesselø Syd, Kriegers Flak II Syd og Kriegers Flak II Nord.

Mindst mulig risiko

Forundersøgelserne omfatter bl.a. modellering og validering af bølger, strøm, vandstand og øvrige miljøforhold og statistiske analyser. Resultaterne skal sikre, at havvindmølleparkerne kan etableres med mindst mulig risiko for et energiselskab.

Alle fire undersøgelser bliver certificeret og vil udgøre grundlaget for de næste faser i udviklingen af havvindmølleparkerne. Samtidig kan studierne blive anvendt til front-end engineering design (FEED).

Læs også: Grøn elproduktion halter efter forbruget: Kalder på politisk handling

For at løfte opgaven bringer Sweco og Deltares et tværfagligt og internationalt team af vind-, MetOcean- og modelleringsspecialister samt Python-eksperter til statistik og automatisering.

Sweco og Deltares påbegynder arbejdet i marts 2024, og projektet forventes overleveret til Energinet medio 2024 og verificeret primo 2025.

Relateret indhold