Sweco har sikret sig en bid af en ny rammeaftale med Rijkswaterstaat, som er den hollandske myndighed, der er ansvarlig for hovedinfrastruktur såsom veje, vandveje og oversvømmelsesbeskyttelse.
Den rådgivende ingeniør- og arkitektvirksomhed er nemlig del af et konsortium, der har indgået en ny rammeaftale for ingeniørydelser og projekt- og procesledelse med Rijkswaterstaat.

Sweco skal designe polsk oversvømmelses-reservoir for trecifret millionbeløb
Med rammeaftalen skal Sweco over de næste fire til seks år levere ingeniørydelser til større fornyelsesprojekter, der sigter mod at støtte større opgraderinger af primær infrastruktur i Holland.

– Rijkswaterstaats ambitiøse fornyelsesprojekter adresserer direkte klimaudfordringer og modernisering af primær infrastruktur i Holland. Sweco er stolt af at kunne levere ingeniør-, design- og bæredygtighedsekspertise for at øge disse projekters effektivitet, siger Eugene Grüter, direktør for Sweco i Holland, og fortsætter:
– Vi har et langvarigt samarbejde med Rijkswaterstaat, og sammen vil vi fortsætte med at udvikle robust, fremtidssikret infrastruktur, der forbedrer mobiliteten og livskvaliteten i Holland.
12,7 mia. kroner
Sweco skal levere ekspertise inden for en række områder, herunder vand- og konstruktionsteknik, geoteknik, hydrologi, trafikplanlægning, miljøvurderinger og ejendomsrådgivning.

Sweco opkøber belgisk arkitektvirksomhed
Mens ordreværdien for Sweco endnu ikke er fastlagt, er den samlede maksimale værdi af rammeaftalen ca. 1,7 mia. euro, svarende til 12,7 mia. kroner.