Fra slutningen af 2025 får en bygning på Stationsparken i Glostrup med 25.884 kvm kontorlokaler ny titel.
Fra at være en helt almindelig arbejdsplads for medarbejdere i Retten i Glostrup, Kriminalforsorgen og Fødevarestyrelsen bliver bygningen hjemsted for det efter sigende største integrerede solcelletag – i Skandinavien. Solcelletaget bliver på intet mindre end 7.500 kvadratmeter.
Ejendommen bruger allerede vedvarende elektricitet. Det nye tag vil både sikre fortsat adgang til vedvarende elektricitet på lang sigt, forbedre ejendommens energieffektivitet og energisikkerhed samt reducere transportomkostningerne.
Indbygget direkte i tagkonstruktionen
I modsætning til traditionelle solpaneler, der monteres oven på et tag, vil Stationsparkens nye solcelletag have integrerede solceller, der er indbygget direkte i tagkonstruktionen. Denne tilgang giver en effektiv løsning med respekt for bygningens æstetik.
Domicil i Middelfart skærer over 70 % af energiforbruget
Nikolaj Frølund Thomsen er partner og arkitekt hos Werk Arkitekter, der er tilknyttet projektet. Han fortæller:
– Den bæredygtige omstilling påvirker arkitekturen på nye måder og stiller nye muligheder til rådighed. Vi er stolte af at samarbejde med CapMan om at skabe en bygning, hvor vi kan anvende løsninger, der bidrager til skabelsen af vedvarende elektricitet, og aktivt bidrager til en mere bæredygtig fremtid.
550.000 kWh elektricitet årligt
Hovedstadens Bygningsenterprise er hovedentreprenør på projektet, mens Solar Lightning er teknisk rådgiver. Den samlede tagløsning inklusive solpanelerne er designet og leveret af den danske virksomhed Solartag. Herfra siger CEO Mikkel Karlsson:
Fra 40.000 kvm bar græsmark til stort datacenter
– Dette projekt viser det enorme potentiale ved integreret solcelleteknologi til forsyning af store ejendomme. Med en installeret kapacitet på 750.000 watt-peak vil solcelletaget generere 550.000 kWh elektricitet årligt – nok til at forsyne over en tredjedel af ejendommen og svarende til det årlige forbrug i cirka 150 gennemsnitshusstande. Ved at generere elektricitet direkte på stedet minimeres transporttab, hvilket yderligere forbedrer energieffektiviteten, siger han.
Fremtidssikrer ejendommen
Stilladser er netop nu ved at blive opsat omkring bygningerne, så hele det eksisterende zinktag kan blive udskiftet med et nyt integreret solcelletag. Selve renoveringen går i gang i denne måned og forventes afsluttet i slutningen af 2025.
Sælger lejeboliger for over 1 milliard i Sydhavnen
– Dette projekt, som fremtidssikrer ejendommen, er et bevis på vores vision om at skabe en bedre fremtid gennem samarbejde og omstilling til vedvarende energi, siger Mads Diderichsen, Investment Manager hos bygherren CapMan Real Estate Denmark, der har ejet bygningerne i Stationsparken siden april 2022.
Både solpanelerne og inverterne er produceret i Europa, oplyser Solartag.