Den 18. november gik vi til stemmeurnerne. Og for få dage siden indtrådte de nye konstitueringer i kommunernes byråd.
Ændringer af politikker vil derfor begynde at træde i kraft nu. Og en af de brancher, der skal holde et særligt vågent øje med de lokale ændringerne, er branchen for vedvarende energi
– Det er ingen hemmelighed, at sol og vind på land har været en tydelig værdimarkør i kommunalvalget, siger Camilla Holbech, direktør for vedvarende energi, PtX og internationalt samarbejde i Green Power Denmark, og forsætter:
Massiv VE-modstand er et wake up call: Giv mere medbestemmelse til borgerne
– Derfor er også kun naturligt, at vi nu ser de lokale politikere handle ud fra det, de har lovet vælgerne. Det kan blive en svær periode, og der ser ud til, at flere projekter vil blive droppet.
Med andre ord lader modstanden mod vindmøller og solceller til ikke bare at være valgflæsk.
Vi har samlet en liste over de projekter, der ser ud til enten helt eller delvist at blive droppet. Eller sættes på pause.
1. Viborg Kommune – 430 hektar solceller droppes
I det midtjyske mærkede Viborg Kommune en del til diskussionerne om vedvarende energi under valgkampen.
Den nye konstituering vil sætte en stopper for 27 VE-projekter. Blandt andet 430 hektar solceller.
Solcelleprojektet er en del af det store VE-projekt i kommunen, Tjele Energipark.
Virksomheden bag projektet hedder BioCirc. De udtaler:
Her vil de have solceller – kommune udvælger 3 nye VE-projekter
– Tiden må vise, om vi bliver påvirket af det, og i hvor høj grad vi bliver påvirket. Vi er rimelig komfortable med de projekter, vi har nu.
BioCirc hæfter sig ved, at de projekter, der allerede er godkendt i lokalplanen, får lov at forsætte. Derfor kommer de formentlig til at kunne forsætte opsætning af blandt andet vindmøller og biogasanlæg, men højst sandsynlig ikke solcelleparken.
2. Køge og Stevns Kommune – 18 vindmøller og 250 hektar solceller droppes
Køge Kommune og Stevns Kommune blev i 2022 enige om at etablere Vallø Energipark.
Når den stod færdigt, kunne flere end 120.000 husstande få strøm fra det enorme Vallø projekt. Men sådan ser det ikke ud til at gå.
Projektet har mødt stor modstand af borgerne i kommune, og nu droppes projektet ifølge den nye konstituering af Venstre, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Corona Campinglisten.
Forsker: Vestjylland er det bedste sted i verden til grøn energiproduktion
– Vi har også en ambition i Køge Kommune om at komme videre i den grønne omstilling. Og det første, vi vil gøre, er at kigge på kommunale tage og private tage og se, om der er mulighed for at sætte solceller op der, siger Ken Kristensen (V) ifølge TV2 Øst.
Modstanden er blandt andet gået på støj, og at projektet skader naturen.
Projektet var på et tidligt stadie, hvor der netop skulle til at laves naturundersøgelser, ifølge Ada Green Energy. Virksomheden står bag projektet og ønsker ikke at udtale sig til citat.
3. Lolland Kommune – alle energiprojekter sættes på pause
På Lolland er takterne fra den ny konstituering meget lig Viborg Kommune.
Lollænderne sætter alle energiprojekter på pause.
– Alle vedvarende energiprojekter skal gennemføres ordentligt og sagligt og med ordentlig borgerinddragelse. Det er også det, vi lægger op til i det politiske papir, siger Henning Alfred Rasmussen til Folketidende.
Verdens største tagbaserede solcelleanlæg taget i brug hos DSV
Det inkluderer også et Hofor-projekt, der de sidste fire år har været i hård modstand fra borgerne. Der skulle opføres ni vindmøller, som blev godkendt i lokalplanen for 2021. Det blev så til otte.
Nu skal der muligvis ansøges igen, hvis det nye byråd følger deres ord.
– Hofor arbejder fortsat på vindmølleprojektet ved Bogø Inddæmningen. Vi forventer at vide mere i det nye år. Lige nu afventer vi, at det nye byråd træder i kraft fra 1. januar, og vi ser frem til samarbejdet, fortæller Kristine Grunnet, områdechef for Forsyningsstrategi i Hofor.
4. Fredericia Kommune – mulighedszoner sættes på pause
Trods en bred opbakning til solceller, da der skulle stemmes for opførelsen af solceller i Fredericia Kommune, har piben fået en anden lyd.
Tscherning stifter ny pris: Vi vil støtte dem, der kan, tør og vil rykke ved branchens dårlige vaner
Mulighedszonerne lader til at være noget af det første, den nye konstituering vil have sløjfet. Solceller skal i stedet placeres på tagene, når det er muligt, ifølge konstituteringsaftalen.
5. Tønder Kommune – 22 vindmølleprojekter stemmes ned
I Sønderjylland har borgerafstemninger skullet afgøre skæbnen for hele 22 vindmølleprojekter.
9.000 borgere kunne stemme, og der lød et rungende nej til alle projekterne.
Hvad det har af betydning for projekterne, er dog ikke helt klart.
Panelet: Topchefernes bud på den grønne omstillings fremtid
Trods de mange nej’er vil Tønder Kommune nemlig fastholde nogle af projekterne. Omkring 5-6 af dem, ifølge Klimamonitor.
Afstemningen var planlagt langt tid før kommunalvalget, men tyder i den grad på lokal VE-modvind.
Aalborg Kommune går mod strømmen
Det er dog ikke alle kommuner, der lægger VE-projekter i graven efter kommunalvalget.
I Nordjylland har man vendt udviklingen på hovedet, da et NRGI-projekt netop er godkendt. 15 vindmøller skal rejses og 80 hektar solceller skal rejses.
Det er ifølge Camilla Holbech værd også at fremhæve for at nuancere billedet på markedet.
Dagens Byggeri lancerer Panelet – et tværfagligt format for øget indsigt i byggeriets vilkår og udvikling
– Det er klart borgermodstanden har fyldt meget i nogle kommuner. Men billedet er ikke så entydigt, som det kan fremstå.
– Når vi ser på hovedparten af vælgerne, er der opbakning i lokalområderne langt de fleste steder.
Camilla Holbech hæfter sig ved en undersøgelse, som Green Power Danmark har lavet, hvor de finder et tavs flertal til VE-projekter i landets kommuner.
