Radon-alarm: Energipriser og mindre udluftning kan blive livsfarligt

De høje energipriser kan få flere danskere til at lufte mindre ud for at spare på varmen. Men det er en rigtig dårlig ide, advarer ekspert.
Næsten 40 % af danske énfamiliehuse, kæde- og rækkehuse opført før 2020 har for højt radonindhold i indeluften. Foto: Gettyimages.
Næsten 40 % af danske énfamiliehuse, kæde- og rækkehuse opført før 2020 har for højt radonindhold i indeluften. Foto: Gettyimages.

I sidste uge startede kampagner op rundt omkring i Europa for at sætte fokus på den radioaktive gas, radon, som findes naturligt i undergrunden, hvorfra den ind i blandt andet boliger og øger risikoen for lungekræft.

At tiltaget ikke er nået til Danmark har mødt kritik – blandt andet fordi, at sæsonen for radonmåling, hvor borgere, virksomheder og offentlige institutioner gøres opmærksomme på at tjekke radonindholdet i bebyggelse, er inde.

Læs mere: “Helt uforståeligt”: Danmark står uden for europæisk radon-kampagne

Og særligt i år er fokus på gasarten vigtig, lyder det fra dr. Maria Dugdale, radonspecialist og formand for UK Radon Association, der står i spidsen for den engelske radonkampagne, som i oplysningsindsatsen lægger særlig vægt på skoler og som noget nyt også den primære sundhedssektor.

For med de nuværende energipriser kan forbrugerne fristes til at lufte mindre ud for at spare på den dyre varme, hvormed koncentrationen af radongas risikerer at stige i danske boliger:

– Der er ikke noget at sige til, at forbrugerne på alle måder prøver at spare på varmeregningen. Men hvis det indebærer mindre udluftning og ventilation, er der grund til at passe på, siger hun og tilføjer:

– Radon findes overalt i undergrunden og vil naturligt søge at trænge op i bygninger. Hvis alle huse var komplet radontætte, gjorde det intet, men det er de ikke. Udluftning og ventilation er med til at sænke radonniveauet, så det er risikabelt at reducere på det.

Ikke kun rygning giver lungekræft

Maria Dugdale støttes af de seneste analyser fra Aalborg Universitet, som viser, at næsten 40 % af danske énfamiliehuse, kæde- og rækkehuse opført før 2020 har for højt radonindhold i indeluften. Og selv i nyere huse er niveauet for højt i hvert tiende.

– Det er stadig en udbredt misforståelse, at lungekræft altid skyldes rygning. Hvis folk var mere bevidste om, at lungekræft også kan komme af for høj radonkoncentration i boliger, på arbejdspladser og i institutioner, ville de måske søge læge tidligere ved symptomer, der kunne pege i retning af lungekræft, siger Maria Dugdale.

Relateret indhold