Energikrisen buldrer derudaf, og det får flere husejere til at installere en varmepumpe som erstatning for træ- eller gasfyr.
Men på Institut for Datalogi på Aalborg Universitet har en gruppe forskere udviklet et intelligent styringssystem til parcelhuse, der ifølge foreløbige resultater giver en besparelse på op til 30 % af energiomkostningerne i forhold til en klassisk opsætning af varmepumpen.
Ifølge adjunkt Peter Gjøl Jensen, der er en af hovedkræfterne bag, fungerer en klassisk styring af varmepumper ligesom et køleskab, hvor kompressoren tænder og slukker alt efter temperaturen i huset. Men de mange afbrud kræver megen strøm, og der bliver heller ikke taget højde for, om energiprisen for eksempel er høj eller lav. I den intelligente styring har Peter Gjøl Jensen i samarbejde med kolleger netop inddraget elspotpriser og vejrdata i deres model-baserede styring, der løbende er blevet afprøvet og afstemt i et virtuelt familiehus:
– Med denne form for modeller kan vi styre, hvor meget varmepumpen skal køre for, at der eksempelvis er 22 grader i huset, når man står op. Det er et spørgsmål om at starte og stoppe pumpen på de rigtige tidspunkter, hvilket vil sige, når det blæser, og vindmøllerne leverer billig energi. Nok så væsentligt viser vores resultater, at vi kan opnå akkurat samme komfortoplevelse for beboerne, siger han.
Gem den billige nat-strøm til dagtimerne
Peter Gjøl Jensen fortæller videre, at hvis der samtidig installeres en akkumuleringstank, kan man forvente en væsentlig større reduktion i energiomkostningerne:
– Det er specielt kombinationen af en akkumuleringstank og den intelligente styring, der gør udslaget; vi kan varme akkumuleringstanken op om natten og ‘gemme’ den billige nat-strøm til dagtimerne. Det kræver, at vi anvender kunstig intelligens til at overtage styringen og finde den optimale strategi for at tænde og slukke varmepumpen.
Det hele kan gøres mere energieffektivt
Ifølge Peter Gjøl Jensen bidrager den intelligente varmestyring ikke økonomisk, men også klimamæssigt, da den billigste strøm ofte også er den grønneste:
– At vi gemmer strømmen til senere, medfører ofte et energimæssigt tab. Men det vil både være meget billigere og give en lavere CO2-udledning, og så er der også tilfælde, hvor vi kan gøre det hele mere energieffektivt. Det kræver, at vi kan få pumpen til at køre, når den er mest effektiv – og det afhænger blandt andet af udetemperaturer.
Tror på mellem 10 og 30 % reduktion
Forskerne afventer nu, at de kan komme i gang med at efterprøve styringen i praksis og forventningen er modellerne modsvarer virkeligheden ret præcist:
– Det er ikke realistisk, at alle husejere udskifter deres gamle termostater for at få en aktiv varmepumpestyring, siger Peter Gjøl Jensen og tilføjer:
– Så det helt store spørgsmål er, hvor meget vi egentlig kan nedbringe energiomkostningerne alene ved at ændre på styringen i et hus med gammeldags mekaniske termostater. Det er der en masse udfordringer forbundet med. Men vi håber og tror, at vi kan ramme et sted mellem 10 og 30 % reduktion af omkostningerne ved bare at rykke rundt på, hvornår vi sender varme ind i huset. Det vil vi nu eftervise i praksis.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';