Næste fase i energipolitikken berører byggeriet

Energiforliget frem mod 2020 mødte bred opbakning i Folketinget. Successen skal bygges videre i det kommende energiforlig frem mod 2030, hvor elektriciteten skal anvendes i byggeriet.
Energiforliget frem mod 2020 mødte bred opbakning i Folketinget. Successen skal bygges videre i det kommende energiforlig. Foto: Colourbox.
Energiforliget frem mod 2020 mødte bred opbakning i Folketinget. Successen skal bygges videre i det kommende energiforlig. Foto: Colourbox.

– Udgangspunktet for at forsætte den grønne omstilling er rigtig godt. I Danmark er vi blandt de fem europæiske lande, der får mest vedvarende energi pr. kilowatttime for pengene. Vi har en leveringssikkerhed i verdensklasse, vi beskæftiger 56.000 danskere bredt i energiindustrien, og vi står som industri for hver femte krone af vores vareeksport, siger Lars Aagaard, direktør i Dansk Energi, til Jyllands-Posten.

Han påpeger desuden, at Danmarks el- og varmeproduktion i 2020 vil være baseret på 80 procent vedvarende energi. Dog kniber det med anvendelsen af den grønne strøm.

Hvis værkerne i de mindre byer og landområder lægger om fra gas til rene biomassevarmekedler mister staten afgiftsindtægter.

Direktør Lars Aagaard, Dansk Energi, i Politiken

Lagring i byggeriet

Et af de helt store spørgsmål angående anvendelse af den grønne strøm er lagring, da det ikke er muligt at opbevare strømmen i batterier. Alternativt må strømmen ved brug af varmepumper anvendes til opvarmning af bygninger.

Klimakommissionen påpeger, at danske bygninger benytter for meget energi, derfor skal energiforbruget effektiviseres og opvarmning omstilles til grøn strøm i stedet for fossile brændsler.

Varmelevering til bygninger

Når kraftvarmeværkerne i fremtiden skal levere fjernvarme til bygningerne, må værkerne installere store varmepumper og være aftager for vindmøllestrømmen. Dansk Energi har påpeget, hvordan omstilling til store varmepumper hos kraftvarmeværkerne kræver akut støtte for ikke at lukke vinduet for installation af disse, hvilket vil resultere i et provenutab for staten.

– Hvis værkerne i de mindre byer og landområder lægger om fra gas til rene biomassevarmekedler mister staten afgiftsindtægter. Vores forslag vil redde noget af det provenu, fordi varmepumperne bruger strøm, og det er der afgift på, udtaler Lars Aagaard til Politiken.

Ovenstående er blot et par problemstillinger, den nye regering skal tage stilling til i det kommende energiforlig frem mod 2030, således den grønne omstilling kan forsætte.

Relateret indhold