I Energiforum Danmark ryster sekretariatsleder Dorte Nørregaard Larsen på hovedet. Flere af foreningens medlemmer blandt kommunerne har i de seneste uger været hængt ud som lovbrydere. Deres solcelleanlæg er ulovlige. Ikke fordi de udgør en sikkerhedsrisiko eller opført på steder de ikke må være, men pga. en teknikalitet i elforsyningsloven.
– Kommunerne må ikke drive forsyningsvirksomhed og omkring årsskiftet 2012/2013 begyndte Energistyrelsen at definere solcelleanlæg som forsyningsvirksomhed. Det betød at kommunerne skulle danne selvstændige selskaber for deres solceller og at de ikke kunne bruge den strøm solcellerne producerede direkte, men skulle købe den, med afgifter, fra det selvstændige selskab, forklarer Dorte Nørregaard Larsen.
Ikke alle blev reddet
Denne tolkning af elforsyningsloven sparer staten for et provenutab, men ødelægger økonomien i solcelleanlæggene for kommunerne, som havde etableret solcellerne i god tro. Mange flere anlæg end de 27 er kommet i klemme, men en dispensationspulje har reddet de fleste. Den rakte bare ikke til de sidste anlæg, som nu hænges ud som ulovlige.
– Selvfølgelig skal kommunerne ikke bare køre løs på statskassens bekostning, men det er heller ikke tilfældet. I Energiforum Danmark har vi lavet et overslag på situationen for de 27 anlæg. De har kostet kommunerne knap 25 millioner kroner. De producerer ca. 1.400 MWh om året, og heraf bruger kommunerne ca. 70 procent selv. Det giver statskassen et tab på ca. en million kroner om året i form af manglende elafgift og PSO, siger sekretariatslederen og tilføjer:
– Sat på spidsen kan man sige, at staten beder 13 kommuner skrotte investeringer for 25 millioner kroner, for at statskassen undgår et provenutab på en million kroner om året. Der går 25 år før det samlet set er en god forretning, og anlæggenes levetid er ca. 20-25, så når nu anlæggene er bygget, giver det mere mening at give de sidste anlæg dispensation også, siger Dorte Nørregaard Larsen.
Samtidig bør det bemærkes, at kommunerne får besparelser svarende til ca. 1,5 millioner kroner om året og at statskassen også har haft en jobgevinst og en skattegevinst, da anlæggene blev købt, fragtet og installeret.
Tilfældigheder råder
Rigtig mange kommuner og anlæg kom i klemme, da den nye tolkning af loven blev præciseret i 2013, og derfor blev der lavet en pulje på 20 MW, som kunne få dispensation. Problemet er, at der ikke var plads til de sidste 27 anlæg i denne pulje, og nu står 13 kommuner tilbage med ulovlige anlæg.
De sidste 27 anlæg er ikke anderledes end de mange anlæg der har fået dispensation. De er ifølge Energiforum Danmark bygget i god tro, og det er tilfældigt, at det er dem og ikke andre anlæg, der ikke fik plads i puljen. Trykket på puljen var så stort, at den var brugt op allerede første dag. Anlæggene har stået på venteliste i årevis i håb om at nogen alligevel ikke brugte deres del af puljen.
Kommunerne har hen over de seneste år undersøgt mange forskellige løsningsmodeller, men skal anlæggene lovliggøres er der kun to muligheder; enten skrottes anlæggene eller også dispenseres der for de sidste anlæg også.
– Energiforum Danmark håber, at fornuften og det grønne engagement belønnes, fastslår hun.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';