Intelligent belysning i København

Omstilling til LED-armaturer reducerer energiudgifterne med 70 pct., hvilket medfører millionbesparelser for Københavns Kommune.
Den traditionelle gadebelysning i København udskiftes med LED-armaturer, der både holder lænegre og har et markant lavere forbrug. Foto: Thorn Lighting.
Den traditionelle gadebelysning i København udskiftes med LED-armaturer, der både holder lænegre og har et markant lavere forbrug. Foto: Thorn Lighting.

Tiden er kommet, hvor de traditionelle lyskilder i København skal erstattes af 10.000 LED-armaturer, der er af den nyeste LED-teknologi, fremgår det i en pressemeddelelse af Thorn Lighting.

– LED-teknologien er meget kompakt, og det gør det muligt at lave et design, der er både robust og karakterfuldt, og som kan anvendes mange forskellige steder. Når et armatur skal hænge gade op og gade ned på de allermest befærdede veje, så er det vigtigt, at designet både er enkelt og holdbart, udtaler Morten Lyhne, der står bag designet og blandt andet er kendt for designet af gadebelysningen på stienerne i Central Park i New York.

Det er en rigtig god forretning for os at skifte til LED. Når investeringen er tilbagebetalt, kan vi spare helt op til 70 procent af energiudgifter.

Thomas Maare Københavns Kommune

Millionbesparelser

Det robuste design, der installeres i København, sikrer en lang levetid på 90.000 timer mod 12.000 timer for den traditionelle belysning. Hermed skal lyskilderne ikke udskiftes i samme grad som tidligere, og LED-belysningen bruger desuden væsentligt mindre energi. Det påpeges i pressemeddelelsen.

Københavns Teknik og Miljøforvaltning forventer, at besparelser i energiforbrug og drift vil være i millionklassen med den nye LED-satsning.

– Det er en rigtig god forretning for os at skifte til LED. Når investeringen er tilbagebetalt, kan vi spare helt op til 70 procent af energiudgifter, siger Thomas Maare, der er vejbelysningsansvarlig i Københavns Kommune.

Smart City

LED-armaturerne – med navnet Thor – har et intelligent trådløst styringssystem, der kan regulerer niveauet af belysning i forhold til trafikbelastningen, hvilket er med til at sikre København som en af verdens førende Smart Cities, påpeges det i pressemeddelelsen.

København er en af de få byer i verden, som implementerer intelligent gadebelysning, og udskiftningen, der varer året ud, har allerede mødt stor interesse fra udenlandske kommuner, fremgår det ligeledes af Thorn Lightning.

Foto: Thorn Lighting.
Foto: Thorn Lighting.

Relateret indhold