Flertallet af danskerne holder deres bolig og virksomhed varm med grøn energi.
Men hver tredje bolig og næsten hver anden virksomhed varmer med gas eller olie, ifølge en analyse fra Tekniq. Og de tal burde være noget lavere:
– Når hver tredje bolig og knap halvdelen af virksomhederne stadig er afhængig af sort energi, gør det os sårbare i en urolig verden. Vi skal væk fra fortidens fossile brændsler og over til en grøn og robust forsyning, der sikrer tryghed i hverdagen, siger Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i Tekniq.
Analysen viser, at 71 % af alle boligkvadratmetre får varme fra fjernvarme eller varmepumper. Det samme gælder for 55 % af alle erhvervskvadratmetre.
DI: Formueskatten rammer virksomhedsejere, men freder udenlandske opkøbere
De virksomheder vil procesenergi dermed også ofte være afhængig af olie og fossile gasser, hvor energiforbruget også ofte er langt større, ifølge Tekniq.
– Så længe vi fyrer med importeret olie og gas i de europæiske hjem og virksomheder, lægger vi vores forsyning i hænderne på kræfter, vi ikke selv styrer, siger Marie Schougaard Berntsen.
Udfordringen er derfor større end udelukkende at handle om klima. Det handler i høj grad også om national sikkerhed.
Fjern elafgift og giv fradrag
Udviklingen er på rette spor ifølge analysen.
Antallet af grønt opvarmede kvadratmeter er steget med 47 procent for boliger og 35 procent for erhverv på bare 15 år. Men hvis speederen skal holdes nede, er der brug for hjælp.
Politikerne skal på banen, mener Tekniq.
– Politikerne kan meget ved at indføre et målrettet fradrag til varmepumper, styrke elnettet, fjerne elafgiften permanent og sørge for, vi bruger den grønne gas i de dele af erhvervslivet, hvor det er det bedste alternativ, siger Maria Schougaard Berntsen.
Værdibyg lancerer portal om bæredygtighed i mindre projekter
Selvom det ofte giver økonomisk bedst mening at skifte til grøn energi, kan det være et svært skifte for nogen.
Men et ryk i prisen vil altid tale sig eget sprog:
– De ting alene kan flytte rigtig mange boliger og virksomheder fra sort til grønt, slutter Maria Schougaard Berntsen.
