Første halvår med store varmepumper

Energistyrelsen evaluerer nu på første år med demonstrationsprogram og rejsehold til integration af store varmepumper i fjernvarmen.
17. december inviterer Energistyrelsen til temadag om opsamling og evaluering af projektet med store varmepumper. Foto: Colourbox.
17. december inviterer Energistyrelsen til temadag om opsamling og evaluering af projektet med store varmepumper. Foto: Colourbox.

Store varmepumper skal i fremtiden integrere den stigende mængde vindmøllestrøm i fjernvarmen, således bygninger opvarmes af el.

På Finansloven 2015 er over 50 millioner kroner sat af til demonstration af store varmepumper i fjernvarmesystemet for årene 2015 og 2016. Energistyrelsen har nedsat et rejsehold med det formål at rådgive fjernvarmeværkerne i valget af varmepumpe.

Temadag om erfaringer

Den 17. december inviterer Energistyrelsen til temadag om opsamling og evaluering af det første år med demonstrationsprogrammet og rejseholdet for store varmepumper i fjernvarmen.

På dagen vil resultaterne af rejseholdets arbejde præsenteres. Erfaringerne herfra er centrale i forhold til hvilke muligheder og barrierer, der kan komme for fremtidige projekter med varmepumper. Yderligere offentliggøres det af Energistyrelsen hvilke projekter, der har fået tilskud til kommende varmepumpeprojekter.

Fokus vil dagen igennem være på tekniske forhold ved ansøgernes projekter, ikke-tekniske barrierer for varmepumpeprojekter, økonomi og andre støttemuligheder samt udnyttelse af overskudsvarme.

Endelig byder arrangementet også på oplæg fra interessenter fra fjernvarmesektoren og debat.

Arrangementet foregår hos Energistyrelsen Amaligegade 44 i København. Tilmelding skal sendes til [email protected] senest den 14. december 2015.

Relateret indhold