For 100 år siden sad nogle ingeniører i Gothersgade i København og fandt på at udnytte overskudsvarmen fra elproduktionen i elværket i Gothersgade til at opvarme de nærmeste ejendomme.
Det var første skridt til den fjernvarme, vi kender i dag.
Varmen sikres af Hofor, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, som har ansvar for de knapt 3.000 kilometer fjernvarmerør under København, der sørger for varmen i stuerne.
– I gamle dage slæbte man petroleum og koks op til femte, men fordi man tænkte klogt og udviklede fjernvarmen, så kan vi nu blot dreje på termostaten og få varmen, fortæller direktør for Energi i Hofor, Gorm Elikofer.
Teknologisk Institut: Danmark kan stadig blive førende inden for Power-to-X
– Vi var blandt de første til at få kullet ud af byen og bruger nu certificeret biobrændsel, så vi i dag har en fjernvarme, som er 85 % CO2-neutral, og vi arbejder på, at den bliver 100 % CO2-neutral så tidligt i 2030’erne som muligt.
Gorm Elikofer sender samtidig en tak til tidligere politikere i Københavns Kommune for, at vi i dag har en kollektiv fjernvarme med næsten alle tilsluttet:
– Det er deres fremsynethed og mod til at investere, der har været med til at sikre, at næsten alle er kommet med på den fælles varmeløsning, og at vi har så høj en forsyningssikkerhed.
Løsning skal hele tiden udvikles
I disse år investerer Hofor 3-5 mia. kroner i store varmepumper og elkedler.
Der står nu fire varmepumper i København og ønsket er at etablere op til 300 MW varmepumper og 550 MW elkedler og flere varmelagre frem til 2033:
– Vi sikrer varmen til københavnerne – og det er et stort ansvar, så for mig er det vigtigt, at vi ikke står stille, men hele tiden udvikler vores fjernvarmeløsning.
Forsker: Vestjylland er det bedste sted i verden til grøn energiproduktion
Han fremhæver, at kolleger, rådgivere og leverandører har bidraget til fjernvarmeløsningen, og påpeger, at samarbejdet skal fortsætte og løsningerne findes:
– Vi er i fuld gang med at elektrificere fjernvarmen, og det gør vi for at reducere mængden af biomasse og få en flerstrenget og dermed mere robust og fleksibel forsyning – og for at udnytte muligheden for strøm fra vind og sol.
– Varmen skal fortsætte med at binde byen sammen, også de næste 100 år. Og det skal vi gøre på en måde, som både er forsyningssikker, tager bedst muligt hensyn til miljøet og har en konkurrencedygtig pris for kunderne, siger Gorm Elikofer.
Meget skal falde på plads
Fordelene er mange ved store varmepumper og elkedler, men der er dog meget, der skal falde på plads for at lykkes, siger han videre:
– Vi skal først og fremmest have den relativt uprøvede teknologi til at lykkes i stor skala. Derudover har varmepumperne højere effektivitet ved lave temperaturer, så vi har en opgave i at forberede hovedstadens ejendomme til lavere fremløbstemperaturer.
– Det kræver, at de store ejendomme laver nogle investeringer – til gengæld kan de spare penge og CO2. Og ja, når så varmepumperne står klar, så skal vi kunne placere vores forsyningsanlæg i byen, og her er rift om pladsen. Vi vil så vidt muligt bruge egne arealer, men de nye anlæg skal spille godt sammen med de fysiske rammer, så planlægningen handler ikke kun om rør, kedler og teknologi.
Hofor indgår aftale om CO2-fangstanlæg ved Amagerværket
Derudover kræver de store varmepumper og elkedler adgang til elnet og grøn strøm tæt på København:
– Adgang til elnettet er nødvendig. Vi bidrager selv til grøn omstilling med vind og solprojekter, og vi har desuden sammen med CTR og VEKS løbende drøftelser med Energinet om behovet for el til varmepumper og elkedler i det samlede hovedstadsområde, så vi håber, at det lykkes.
