EU-forskningsprojekt i Power-to-X skal sænke industriens CO2-aftryk

Udledninger fra produktion af materialer til byggeri og anlæg som stål, plastik og kemikalier er i fokus i projektet.
Selvom grøn strøm og Power-to-X med brint er på vej ind i industrien, er mange løsninger stadig umodne og har svært ved at konkurrere med de gamle fossile teknologier. Foto: Adobe Stock.

En tredjedel af verdens CO2-udledninger stammer fra produktion af stål, plastik og kemikalier, der blandt andet bruges til byggeri og anlægsprojekter.

Producenterne sigter derfor i større og større grad efter af omdanne produktionen. Da produktionen ikke kan kobles direkte op på elnettet og bruge grøn strøm til at producere materialerne, er Power-to-X og brint kommet i fokus.

Men løsningerne er stadig få og umodne ifølge Teknologisk Institut:

Læs også

Teknologisk Institut: Danmark kan stadig blive førende inden for Power-to-X

– De gamle energiteknologier – som kulkraftværker – er blevet forfinet i over 100 år. Power-to-X-teknologier skal først nu til at blive bredt adopteret og mangler en masse forskning og udvikling til at gøre dem så effektive og billige som muligt, siger Jonas Okkels Birk, forretningsleder på Teknologisk Institut og projektleder for ACTNXT.

ACTNXT-projektet går overordnet ud på:

  1. Måling af processer i aktive elektrolyse- og brændselsceller
  2. Test af materialers holdbarhed under brintpåvirkning
  3. Hurtig screening af nye materialer til Power-to-X
  4. Undersøgelse af kemiske processer under sikre og rene forhold

Specialbyggede elektrolyseanlæg til industrien

En central opgave i ACTNXT bliver at udvikle og installere avanceret udstyr på Big Science-faciliteter som European Spallation Source (ESS) i Sverige og European Synchrotron Radiation Facility (ESRF) i Frankrig.

Men for at kunne undersøge elektrolyseceller fungerer i praksis, skal der installeres små, specialbyggede elektrolyseanlæg på selve forskningsfaciliteterne. Det gør det muligt at køre forsøg, hvor cellerne analyseres i realtid under virkelighedsnære forhold.

Det kan gøre forskerne i stand til at give industrien viden om, hvordan brugen optimeres mest mulig.

Læs også

Verdens største PtX-anlæg står klar: Kan nu blive mere interessant for flere investorer

– Så kan vi f.eks. se, hvordan cellerne opfører sig, mens de kører under realistiske forhold. Det gør det muligt at følge, hvor i cellerne brintgassen dannes, og hvordan bobler opstår og bevæger sig, siger Jonas Okkels Birk.

ACTNXT samler en række førende europæiske forskningsfaciliteter, universiteter, innovationsinstitutter (GTS’er) og virksomheder, og ifølge Jonas Okkels Birk bliver kontakten til industrien afgørende:

– Det her må ikke blive en akademisk øvelse. Løsningerne skal matche virkelighedens behov. Det kan godt være, at vi tror, vi ved, hvad industrien har brug for. Men det er langt bedre at spørge dem direkte og være sikre. Derfor inddrager vi både forskningsgrupper og virksomheder tidligt i projektet.

Relateret indhold