Energiunion: Benyt EU-midler til renovering af boliger

Potentialet for besparelser ved energieffektivisering af bygningsmassen er stort.
Foto: Colourbox.
Foto: Colourbox.

Opvarmning og køling af bygninger har det største energibehov i Europa, hvorfor der særligt fokuseres på energieffektivisering ved eftermontering af eksisterende bygninger, påpeger Kommissionen i sit udspil til en ny energiunion.

I udspillet opfordrer Kommissionen til at gøre brug af EU-midler, når bygninger renoveres med henblik på energieffektivisering.

– Den europæiske fond for strategisk investering muliggør store investeringer i renovering af bygninger, fremhæver Kommissionen.

Det fremgår i EU-kommissionens udspil til ny energiunion, at EU-målet om 27 pct. energibesparelser i 2030 blandt andet opnås ved at gøre eksisterende bygninger mere energieffektive. Dette skal bl.a. ske ved at gøre fuld brug af bæredygtig rumopvarmning og -nedkøling.

Initiativer skal fremme investeringer

Kommissionen vil tydeliggøre adgangen til finansiering gennem et “Smart Financing for Smart Buildings”-initiativ. Yderligere vil en strategi til at fremme investeringerne i opvarmning og afkøling foreslås af Kommissionen.

Relateret indhold