Deadline om ni måneder: Spår væld af målerinstallationer

Om ni måneder skal alle målere til varme, køling og varmt vand være fjernaflæste. Gennemgang viser, at mange fortsat mangler enten fjernaflæsning eller den nødvendige infrastruktur til løbende dataopsamling.
Målerleverandøren Brunata har foretaget en gennemgang blandt deres kunder. Foto: Brunata.

Om ni måneder skal alle målere til varme, køling og varmt vand være fjernaflæste.

Det dikterer EU’s Energieffektivitetsdirektiv (EED).

I den forbindelse har målerleverandøren Brunata foretaget en gennemgang blandt deres kunder.

Læs også

Opgaver i udsigt: Pulje til varmepumper åbner

Den viser, at omkring 17 pct. fortsat mangler enten fjernaflæsning eller den nødvendige infrastruktur til løbende dataopsamling.

Med det tal in mente peger adm. direktør i Brunata, Jesper Holm Kristoffersen, på, at der i løbet af de kommende måneder kan komme mange ordrer på målere til varme, køling og varmt vand.

Foto: Brunata.

– Erfaringen er, at lovkrav samler aktivitet tæt på fristen. For de boligadministratorer, der endnu ikke har fået etableret fjernaflæsning, begynder tiden at blive knap, siger Jesper Holm Kristoffersen.

Læs også

Hofor bygger hovedstadens største varmepumpe

Kravene om fjernaflæsning gælder for bygningsejere, der forvalter ejendomme med individuelle forbrugsmålere.

Relateret indhold