Øbro95 er et alment boligbyggeri fra 1929, som hører under boligselskabet AKB og administreres af KAB. I forlængelse af etablering af et solcelleanlæg i 2016 besluttede man at lade boligforeningen købe el på vegne af beboerne og selv stå for afregningen internt i foreningen.
Baggrunden for investeringen var, at etableringen af den interne elføring (også kaldet bi-målerordning) tillod boligforeningen af forbruge mest muligt af den solcelleproducerede strøm, men samtidig var en god investering i sig selv på grund af store besparelser på målerafgift, el-abonnement og elpris.
Boligforeningens fælles indkøb af el og tilhørende elføring betyder at beboerne samlet har en besparelse på 180.000 kroner om året, og en investering der er tilbagebetalt på 1,6 år.
Boligforening overtog
Gaia Solar havde med 20 års erfaring ansvaret for at håndtere hele projektet. Arbejdet inkluderede omlægning af elføring i foreningen, afmelding af målere og opsætning af nye målere.
Efterfølgende kan boligforeningen enten selv lave deres eget system til at håndtere elregnskab, eller Gaia Solar kan hjælpe med et system til at håndtere det interne fordelingsregnskab.
Øbro 95 er godt tilfreds med investeringen.
– Det har været et rigtig godt forløb, hvor Gaia Solar har skabt et flot resultat og en løsning, som gør det nemt at administere afregning af lejernes el-forbrug, siger servicechef Dion Madsen, Øbro 95.
Dertil kommer at flere beboere får udbetalt penge i perioder hvor de er væk på ferie på grund af solcelleproduktion – hvilket kun er muligt med et samlet el-indkøb.