Danmark er kendt for kvalitetsbyggeri med stor innovationshøjde. Desværre er byggebranchen også kendetegnet ved en lav digitaliseringsgrad og manglende ensartning i samarbejdet på tværs af værdikæden, hvilket skaber ineffektive arbejdsprocesser med megen materialespild til følge.
Det ser vi særligt i processen omkring udvælgelsen og beregningen af de rette byggematerialer til byggeprojekterne, så de kommer frem til rette tid, i rette mål og i rette mængder.
Årsagen hertil skal findes i nogle forældede samarbejdsmetoder imellem projekterende og materialeleverandører og manglende standardisering i data.
Når der skal leveres materialer til et nyt byggeprojekt, så er det optimale grundlag at dele informationer på partnerne imellem det såkaldte BIM (Bygnings Informations Modellering).
Ved hjælp af BIM vises den samlede bygning i 3D-tegninger, og ud fra det kan arkitekten angive materialetype, mål og mængder, som producenten så kan udarbejde et nøjagtigt tilbud og en effektiv leveranceplan ud fra.
Desværre kommunikeres langt de fleste projekter i dag med 2D-bygningstegninger, som gør det svært for opmålere ude hos producenterne at aflæse præcist, hvor i byggeriet, materialet skal bruges, og dermed afgøre, hvilket produkt, der er bedst egnet til opgaven, og i hvilke mængder.
Jeg arbejder eksempelvis ofte med bærende vægge i porebeton til etagebyggerier, hvor jeg skal vide, hvilken belastning en væg skal kunne klare – og det afhænger i høj grad af, præcist hvor i byggeriet, materialet skal benyttes.
Manglende information koster flere kommunikationsrunder med arkitekten, som reducerer effektiviteten hos begge parter.
Stil nu krav om standardisering
BIM er således som udgangspunkt et godt og validt datagrundlag. Men desværre kan der selv når BIM anvendes, stadig opstå adskillige fejl i processen.
Der stilles nemlig ikke lovkrav om datastandardisering i BIM ved opførsel af private byggeprojekter, ligesom det heller ikke er arkitekten, som holdes ansvarlig for informationerne i BIM.
Trods branchestandarder og templates, opgives materialer fortsat på mange forskellige måder i BIM, og det skaber rum til fortolkning af data og forvirring hos producenten og andre aktører i processen.
Det leder igen ofte til, at alle parter bruger unødigt megen tid på en proces, der burde være ligetil og effektiv.
Men én ting er manglende effektivitet i samarbejdet imellem de forskellige led i byggeriets værdikæde. En anden er det unødvendige materialespild, der opstår på byggepladserne, når producenterne lægger en buffer ind i tilbuddet for at undgå materiemangel på pladserne, grundet upræcise materialeangivelser i BIM.
Selv om det overskydende materiale i nogle tilfælde kan anvendes i andre projekter, så er det i så fald forbundet med en del ekstra omkostninger – ikke mindst på CO2-regnskabet i form af f.eks. ekstra transport.
Præcise materialeangivelser sparer tid og CO2
Der er med andre ord rum for forbedring, når vi kigger på de data, branchen bruger i dag, og anvendelsen heraf i det private byggeri.
Mange virksomheder har derfor udarbejdet deres egne værktøjer for at forsøge at bruge de forhåndenværende og forskelligartede data.
Hos Xella har vi fx udarbejdet et værktøj, hvor vi nemt enten kan anvende rådgiverens 3D-model til materialeopmåling eller bygge vores egne 3D-modeller op på baggrund af 2D-tegninger.
Derfor kan vi (og andre i processen) nu langt mere præcist visualisere, hvor i bygningen, produktet skal bruges, og dermed kan vi som materialeleverandør nemmere udvælge det korrekte produkt og de rette mængder med væsentligt mindre kommunikation frem og tilbage med arkitekten og med minimalt materialespild.
Derudover kan vi, når vi ved hvilket og hvor meget produkt, der skal bruges, planlægge meget præcise delleverancer af materialer pakket efter fx en særlig etage eller et særligt hus, hvilket også bidrager til større effektivitet ude på byggepladserne.
Værktøjet gavner altså både branchen og miljøet i vores specifikke byggeprojekter. Men hvis vi skal komme problemet med manglende datastandardisering til livs i den danske byggebranche som en helhed, så kræver det mere end en række virksomheders bud på egne løsninger, der er brug for politisk handling.
Ved opførelse af offentlige byggerier har man for eksempel for længst gjort det lovpligtigt at bruge ensartet BIM-data.
Alt tyder altså på, trods flere brancheinitiativer, at det også er nødvendigt med lovgivning i det private byggeri, hvis vi skal blive mere effektive og undgå spild. Og det skal vi. Nu.
Både for branchens og for miljøets skyld.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';