De unge håndværkere elsker deres fag. De er vilde med at bygge bygninger, som danner rammen om store og små begivenheder. Men undervisningen og arbejdslivet er fyldt med bump, som kan få selv de mest ihærdige til at smide håndklædet i ringen.
For hvordan skal du blive dygtig til dit fag, hvis du lærer armeringsmetoder, som var i brug for over 30 år siden? Hvis din underviser må google sig til de mest elementære bæredygtige byggemetoder? Eller du står med værktøj, som kun kan skære på en god dag?
Fokus på de unges trivsel
Mange erhvervsskoler har forsømt at skabe de nødvendige rammer for de unges faglige, sociale og personlige trivsel. Uden tvivl fordi uddannelserne har været nedprioriteret politisk i mange år. Regeringens kommende folkeskolereform og løft af erhvervsskolerne er et skridt i den rigtige retning, men penge gør det ikke alene. Skolerne må også tage nye metoder i brug. De skal blive bedre til at lytte til de unges behov, tilpasse undervisningen til arbejdsmarkedets behov og have trivsel for alle som topprioritet.
Kultur i byggeriet: Akkord har en social og kulturel slagside
Derfor var det opløftende at høre, hvordan Tech College i Aalborg arbejder med digitale mikromålinger, der løbende måler de unges trivsel. Mikromålingerne gør det muligt at sætte ind, inden problemerne vokser sig for store i en klasse. Målingerne blev indført på en uddannelse med et stort frafald, og kun to år inde i forløbet er det lykkedes at forbedre gennemførselsprocenten fra 52 % af et uddannelseshold til 77 %.
Et så overbevisende resultat, at Tech College nu indfører målingerne på alle deres uddannelser. Ideen er hermed givet videre til landets øvrige erhvervsskoler.
Vi skal blive bedre til at lytte
Det er ikke kun i uddannelsessystemet, at de unge oplever udfordringer. Mange arbejdspladser har heller ikke tilpasset sig de nye tider. Selvom byggeriet mangler arbejdskraft, oplever kvindelige håndværkere stadig chikane, nøgenkalendere i skurvognen og manglende toiletter på byggepladsen.
Bygge- og installationsbranchen synes at leve under den vrangforestilling, at det er de unge, som skal tilpasse sig branchen. Men det er nok den anden vej rundt. For vi har mere brug for generation Z, end de har for os.
Hvis udviklingen fortsætter som hidtil, vil der frem mod 2040 være 70.000 færre på arbejdsmarkedet med en faglig uddannelse, så vi er nødt til at finde en måde at tiltrække de unge til vores branche, fastholde og udvikle dem. Det handler i høj grad om at gå i dialog med de unge, inddrage dem i planlægningen og skabe en respektfuld kultur.
Unge udvikler vores branche
Og det passer jo egentlig meget godt til den opdragelse, vi har givet dem i familien og folkeskolen, hvor de unge er blevet opfordret til at være kritisk konstruktive og søge medbestemmelse.
Så hvorfor er det, at deres mening ikke tæller på arbejdspladsen?
Vi skal væk fra decimalrytteriet og i stedet finde de grønnere løsninger sammen
De unge forstyrrer og forandrer. Men det skal vi omfavne, for det skaber den nødvendige udvikling. Og vi kan kun håbe på, at de bliver ved at presse på, for der er ingen tvivl om, at bevægelser som Lærlingeoprøret og Lærlinge for Bæredygtighed har været med til at skubbe bygge- og installationsbranchen i en mere moderne og bæredygtig retning.
Men uanset hvad, kommer vi ikke uden om at ændre på den kultur, vi har skabt gennem de sidste mange år, hvis vi skal gøre os nogen forhåbninger om at være relevante for generation Z.
Mon ikke tiden er inde til, at alle aktører i byggebranchen holder et spejl op foran sig og reflekterer over, hvordan vi hver især kan bidrage til at skabe en branche, som det er værd at bruge sit liv på. Det er vel det, det hele handler om?
Begrebet generation Z bruges om generationen, der er født i perioden fra midt 1990’erne til og med ca. 2012.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';