Selv om udnyttelse og underbetaling af udenlandsk arbejdskraft oftest omtales, når det rammer store byggeprojekter, er det ikke kun dér, det findes. Over de seneste fem år har myndighedskontroller afsløret næsten 2.200 tilfælde af social dumping indenfor byggeriet. Derfor er problemet også en opgave, som de mindre virksomheder må være med til at bekæmpe.
Men der er ingen grund til at vente på, at myndighederne kommer på kontrolbesøg, før problemet opdages. Derfor er det ikke nok, at hovedentreprenøren har tydelige krav i udbud og kontrakter.
Asbeststrategien bliver endnu et stykke symbolpolitik uden nationale krav
Medarbejdere møder hinanden på byggepladsen, og dér kan tegn på problemer nogle gange fanges af andre virksomheder. Derfor bør der også være en klar opfordring til alle i leverandørkæden om at gøre opmærksom på det, hvis man støder på signaler, der tyder på, at noget ikke er, som det bør være.
Og den indsats har ligefrem fordele for de lovlydige virksomheder.
Værn giver mærkbare fordele
I 2011 indførte Dansk Håndværk og 3F’s Byggegruppe som de første et værn mod underbetaling af udenlandsk arbejdskraft i vores overenskomster. Et værn, der giver klare og mærkbare konsekvenser for en virksomhed, hvis den overtræder reglerne.
Det har de sidste par år været til stor nytte for virksomhederne, fordi hovedentreprenører nu i høj grad går uden om underleverandører, der ikke har overenskomst. På den måde sikrer de sig mod uforskyldt at blive ramt af skandaler og dårlig omtale, fordi et led i kæden af underleverandører ikke spiller efter de fælles regler.
Panelet: Topchefernes bud på den grønne omstillings fremtid
Men de små og mellemstore virksomheder og deres medarbejdere skal også være med til at identificere, når noget ikke er som det skal være og handle på det.
En opgørelse fra Skattestyrelsen viser nemlig, at 68 % af sagerne om social dumping de seneste fem år vedrører byggebranchen. Det understreger, at problemet ikke kun rammer de store byggeprojekter.
Flügger: Detailhandel kræver dygtighed – lad os begynde at anerkende det
Derfor skal de små og mellemstore virksomheder også være opmærksomme på, hvem de samarbejder med til dagligt. For selv om overtrædelser hos en mindre virksomhed ikke omtales i medierne og derfor ikke skader andres omdømme, så er problemet ikke uden omkostninger.
Social dumping er jo et forsøg på at udnytte udenlandsk arbejdskraft for at opnå en større fortjeneste, give et lavere tilbud på opgaver eller omgå arbejdsmiljø- og sikkerhedsregler. Man bruger eksempelvis udenlandske medarbejderes uvidenhed eller frygt for at blive fyret, hvis de ikke ser stort på de krav, vi har i Danmark. Og dermed presses de lovlydige virksomheder på ordremængden, prisen og overskuddet.
Milliarder til unfair konkurrence
Og det er ikke småpenge, der snydes for og bruges til at underbyde det store flertal, der følger reglerne. Over de seneste fem år har Skattestyrelsen udskrevet ekstra regninger for hele 2,1 mia. kroner til de firmaer, der er blevet taget i snyd. Dertil kommer dem, der har undgået myndighedernes opmærksomhed.
Nøgleordet i den fælles indsats mod social dumping er derfor øget samarbejde.
På projekter skal man sikre leverandørkæden både lodret og vandret, når man vælger, hvem der skal deltage. Man skal opfordre alle i kæden til at være årvågne og gøre opmærksom på mulige overtrædelser hos andre.
Kære politikere: Løs boligkrisen – uden at forværre klimakrisen
De mindre virksomheder skal være omhyggelige i deres valg af, hvem de vil samarbejde med – både i det daglige og på mindre projekter. Og sidst, men ikke mindst, skal vi i byggeriets organisationer gøre en indsats for at skabe mere gennemsigtighed og kontrol, så vi får stoppet udviklingen.
Hvis vi alle klart og konsekvent fastslår, at vi ikke accepterer medlemmer, der overtræder reglerne, vil det sende et tydeligt signal om, hvem der er det dårlige selskab, som de andre ikke bør lege med.
