Velkomn køber tre byggegrunde til 132 nye rækkehuse

Ejendomsselskabet Velkomn udvider med tre nye projekter i Gundsømagle, Faxe og Rønnede. Med allerede godkendte lokalplaner kan byggeriet gå i gang allerede i 2025.
Peter Uldall Borch i lyseblå skjorte og mørkeblå habitjakke.
CEO i Velkomn, Peter Uldall Borch

Velkomn har sikret sig tre nye byggegrunde med et samlet areal på over 10.800 kvadratmeter. Grundene er placeret i Gundsømagle, Faxe og Rønnede, og her vil selskabet opføre i alt 132 rækkehuse. Byggeriet forventes igangsat i andet halvår af 2025.

– Vi er glade for at kunne reagere effektivt i et marked, hvor interessen for vores boligkoncept er større end nogensinde, siger Peter Uldall Borch, CEO i Velkomn.

De tre projekter er fordelt således:

  • 63 rækkehuse i ét plan fra 47 til 122 kvadratmeter i Gundsømagle
  • 24 rækkehuse i ét plan med en gennemsnitlig størrelse på 82 kvadratmeter i Faxe
  • 45 rækkehuse i ét plan fra 66 til 112 kvadratmeter i Rønnede

Igangværende byggerier viser stærk efterspørgsel

Velkomn oplever i øjeblikket stor efterspørgsel på boligerne i deres eksisterende projekter. I Ringsted er alle 83 rækkehuse allerede reserveret, selvom indflytningen først finder sted i andet halvår af 2026. I Haslev er alt udlejet fra april 2026.

Læs også

Balder opkøber Sjælsø helt: Strategi og setup forbliver uændret

– Vi oplever lige nu en markant efterspørgsel på vores boliger. Den respons, vi har fået i både Haslev og Ringsted, bekræfter os i, at vores koncept rammer noget rigtigt i tidsånden. Derfor er vi også utroligt glade for, at vi nu har sikret os tre nye grunde, som vi kan begynde at bygge på stort set med det samme. Det giver os flere produkter på hylderne, og dermed får vi mulighed at opskalere og vækste yderligere i de kommende år, siger Peter Uldall Borch.

Kan komme hurtigt i gang

De tre byggegrunde har allerede godkendte lokalplaner, hvilket betyder, at Velkomn hurtigt kan komme i gang med at bebygge de tre grunde.

De nye rækkehuse vil blive opført med fokus på langtidsholdbare materialer, effektive planløsninger og DGNB Guld-certificering. Velkomn har erfaring med denne tilgang fra de to første egne byggerier og fra den eksisterende portefølje af opkøbte ejendomme.

Læs også

Roust Element lægger kursen om: Skruer ned for tempoet

– Det er ikke tilfældigt, at vi har valgt netop disse lokationer. Vi har allerede rigtig gode erfaringer med vores eksisterende ejendomme og igangværende byggerier på Sjælland, og at vi så hurtigt kan sætte gang i de næste tre projekter takket være allerede godkendte lokalplaner, må være tæt på et ’match made in heaven’, siger Peter Uldall Borch.

Med de nye byggegrunde har Velkomn 475 boliger i pipeline og 667 boliger i drift. Derudover er der konkrete forhandlinger om yderligere byggegrunde og eksisterende ejendomme.

Relateret indhold