Universitetsbyggeri: New Partnering-fællesskab skaber bedre kvalitet for pengene

AALBORG: I let tåget efterårsvejr bliver der i dag (mandag) afholdt grundstensnedlæggelse i Aalborg, hvor Bygningsstyrelsen som bygherre på vegne af Aalborg Universitet står bag opførelsen af Science & Innovation Hub (AAU SIH).

I grundstensæsken har de forskellige aktører – blandt andre AAU, Bygningsstyrelsen, Cobe og MT Højgaard – lagt indhold i. Der ligger blandt andet konkurrenceforslag, samarbejdsaftale, avisartikler om da Danmark corona-nedlukkede samt et mundbind, som altså indmures for eftertiden.

Den klassiske entreprenør er aflivet med New Partnering. Vi er tvunget til at tænke mere rammen for hele projektet, og ikke kun på egen profit.

Afdelingsdirektør Lasse Sloth Andersen, MT Højgaard

Den kommende nye bygning til 240 millioner kroner bliver på 8.500 kvadratmeter inkl. kælder. Dertil ca. 11.500 kvadratmeter udearealer. Bygningen skal bl.a. bestå af innovationslaboratorier, digitale værksteder, faciliteter til virksomhedssamarbejde, inkubatormiljø, kontormiljøer samt auditorium, kantine mm.

Fælles forståelse

Bygningsstyrelsen har sammensat en udbudsstrategi og en samarbejdsmodel kaldet New Partnering – Hovedentreprise.

– Det er en modificering af tidligere partneringmodeller, hvor der er større klarhed over de økonomiske og strukturelle rammer samt en større bevidsthed om den nødvendige kulturforandring hos parterne, fortæller projektchef Lisa Sørensen fra Bygningsstyrelsen til Dagens Byggeri.

Modellen har gjort det muligt at etablere et tillidsbaseret samarbejde bygget på dialog og en åben håndtering af partnernes interesser. Der er skabt et transparent forretningsmiljø, hvor byggeproces og projekt er udviklet gennem inddragelse af alle parters viden, kompetencer og markedskendskab på tværs af værdikæden.

– Tendensen i byggebranchen er en kultur, hvor parterne holder kortene tæt til kroppen. Med New Partnering lægger vi kortene på bordet og udnytter alle parters viden til at skabe gode løsninger. Det giver mere åbenhed for alle, og det minimerer projektets risici væsentligt. Det er med stor tilfredshed, at jeg i dag kan se, at projektets absolut største risici er håndteret gennem en god fælles indsats. Det giver mig en stærk tro på, at vi kan komme i mål med at levere et projekt til Aalborg Universitet af yderst høj kvalitet til den aftalte tid og økonomi, siger hun.

Risici deles mellem parterne

Hovedentreprisen blev vundet af MT Højgaard, som nu er stort set igennem jordarbejde og fundering, og indtil videre har modellen vist sig som en succes, for det er sket uden ekstra regninger. Men resultatet har også betydet masser af fælles udarbejdede løsninger.

– Den klassiske entreprenør er aflivet med New Partnering. Vi er tvunget til at tænke mere rammen for hele projektet, og ikke kun på egen profit. Men det kræver lidt tilvænning og lidt mod til at hoppe helhjertet ud i det. Hvis man tvivler på setuppet og teamet, og derved holder lidt igen, kommer det ikke til at lykkes. Til gengæld deler vi nu risici med andre. Vi er flere – både rådgivere, bygherre og underleverandører – til at afdække faldgruber, og derfor bliver der færre fejl. Man kan sige at fejlene findes på et tidligere stadig, så vi kan nå at indbygge dem i projektmaterialet, og så slipper vi for senere hovsa-løsninger, siger MT Højgaards afdelingsdirektør Lasse Sloth Andersen.

– For at opnå den bedste effekt, skal der hele vejen gennem processen holdes fokus på kulturforandringerne, så man ikke ryger tilbage i gamle velkendte roller. Og det kan være hårdt og vedvarende arbejde, fortæller Lisa Sørensen.

– Der skal stadig tages mange grundige diskussioner undervejs. Men i stedet for at pege fingre for placere aben hos en anden part, så går vi ind i det med et fælles ansvar, siger Lasse Sloth Andersen, og tilføjer:

– Måske kunne vi som entreprenør komme med ind endnu tidligere – altså før arkitekturen var afgjort. Men det vil altid være et åbent spørgsmål, hvornår tidspunktet er det helt rigtige.

Stærk samarbejdsrelation

Ser man det fra rådgiversiden, er der også både plusser og minusser ved modellen.

– Det er altid en fordel at lære hinanden grundigt at kende tidligt i et så stort og komplekst projekt som dette. Og den tidlige involvering sikrer, at så meget ekspertise som muligt bringes i spil. Så kommer vi hurtigere ind til benet, lyder det fra projekteringsleder Mikkel Morris fra Cobe, der er totalrådgiver på AAU SIH.

Omvendt skaber modellen også nye problemstillinger, fortæller han.

– Vi har som rådgivere et større pres på vores ydelser, fordi planlægning, projektering og udførelse flyder mere sammen. Det kan være svært at holde mange fokusområder i gang samtidig. Måske skal vi levere et færdigt resultat, mens brugerinvolveringen ikke er helt afsluttet. Og når det vælges at bestille beton-elementer tidligt på grund af lang leveringstid, inden hele projektet er 100 procent færdigbearbejdet, giver det naturligvis udfordringer, siger Mikkel Morris.

Generelt mener han dog, at projektet indtil videre former sig meget positivt, og at der er skabt en stærk samarbejdsrelation.

– Mindset er rigtig udmærket, men vi har også et aftalegrundlag på vores kerneydelser, og det kan ikke bøjes. Så indimellem må vi arbejde ekstra hårdt for at løse eventuelle uoverensstemmelser mellem intentioner og aftaler, fastslår projekteringslederen.

New Partnering er altså et opgør med den traditionelle kultur, og alle er enige om, at det kræver meget arbejde tidligt i forløbet.

– Men til gengæld burde vi spare tiden senere i processen – og samtidig komme ud med et bedre produkt i sidste ende, fastslår Lisa Sørensen over for Dagens Byggeri.