Fredag i sidste uge afsagde landsretten dom i den såkaldte “Arealsag”, som vedrørende en del af salgsmaterialet, der er benyttet tilbage i perioden fra maj 2014 til juni 2016 for ejendomsprojektet Strandgården på Amager.
Landsretten har nu stadfæstet byrettens dom om, at ejendomsudvikleren NPVs brug i en salgsbrochure af plantegninger med arealangivelser i rummene, som var baseret på en fordeling af ejerlejlighedernes tinglyste arealer, udgjorde en overtrædelse af markedsføringslovens regler om vildledning.

Ros til finanslovsudspil, men der er også ”huller i osten”
Ligeledes stadfæstede landsretten byrettens frifindelse af NPV for brugen på en hjemmeside af betegnelsen “nettoareal” om det tinglyste areal.
Nedsat bøde
Landsretten har samtidig nedsat NPV’s bøde fra 2 mio. kroner til 250.000 kroner, selvom Forbrugerombudsmanden havde bedt om en højere bøde på 5,4 mio. kroner.
Ved udmålingen af bøden lagde landsretten bl.a. vægt på, at det ikke kan lægges til grund, at NPV har tilsigtet eller opnået en økonomisk gevinst ved de vildledende arealangivelser.

Fund af danefæ og danekræ – sådan er byggejuraen
Derudover lagde landsretten til grund, at de omhandlede ejerlejligheder i alle tilfælde blev solgt til markedsprisen på handelstidspunktet.
Dette stemmer overens med Retten i Lyngbys dom af 20. maj 2021, hvor sælger af lejlighederne blev frifundet for økonomiske krav fremsat af nogle af køberne.
Retten i Lyngby fandt, at der ikke var arealmæssige mangler ved de omhandlede lejligheder, og at lejlighederne i det hele var i overensstemmelse med det aftalte.
Har ændret praksis
– Vi tager dommen til efterretning. Sagen har navnlig handlet om, at vi i en salgsbrochure i plantegningerne havde fordelt de tinglyste arealer ud på ejerlejlighedernes rum, uden at det fremgik tilstrækkeligt tydeligt, at der var tale om tinglyste – og ikke indvendigt opmålte – arealer, siger CEO Jens Schaumann, NPV.

Ejendomsejere skal tage større ansvar og forstå, hvem kunden i virkeligheden er
Han tilføjer:
– Vi har for længst ændret vores praksis, der nu følger anbefalingerne fra Dansk Ejendomsmæglerforening og Forbrugerrådet Tænk om at begrænse sig til at bruge længdemål i plantegninger.
– Derudover hæfter vi os ved, at landsretten har takseret vores forseelse til en langt lavere bøde end byretten, og at markedsføringen af landsretten ikke betegnes som ‘grov vildledning’. Vores fokus er – og har hele tiden været – at sikre gennemsigtighed for forbrugerne.