Man bygger ikke et supersygehus på 267.000 m2 fra den ene dag til den anden.
Det har Region Syddanmark måttet sande, når det gælder opførelsen af det ad flere omgange forsinkede og fordyrede nye Odense Universitetshospital, der samtidig indtager listens førsteplads som det absolut største byggeri under opførelse.
Indtil videre er byggeriet fem år forsinket.
Top10: Mest aktive entreprenører netop nu
Første spadestik blev taget i juli 2019, og det nye supersygehus står tidligst færdigt i slutningen af 2027.
123.000 m2 hospital
Samme historie gør sig gældende for listens andenplads, som er opførelsen af Nyt Hospital Nordsjælland på 123.000 m2.
Første spadestik blev taget i december 2019, og indtil videre er slutdatoen for byggeriet udskudt til september 2027.
Syv års byggeri
På listens tredjeplads finder vi atter et byggeri af et supersygehus.
Top10: Største bygherrer netop nu
Det tredjestørste målt på kvadratmeter er det kommende Sjællands Universitetshospital på 114.500 m2.
Byggeriet startede i august 2019 og forventes at stå helt færdigt i september 2026.
Udvidelse af lufthavnsterminal
Et byggeri, der også kræver albuerum i bogstaveligste forstand, er ombygningen og udvidelsen af Københavns Lufthavns Terminal 3.
Der er tale om en markant udbygning af terminalen, hvor 80.000 ekstra m2 skal opføres, imens fly, medarbejdere og passagerer bruger lufthavnen, som de plejer.
Top10: Ingeniører med største byggesum i år
Byggeriet startede i april 2022 og er sat til at slutte i december 2028.
Datacenter og domicil på hele 80.000 m2
På en femteplads kommer IT-infrastruktur-selskabet Stack Infrastructures opførelse af datacenter og domicil i Høje-Taastrup på hele 80.000 m2.
Byggeriet startede i februar 2022 og forventes afsluttet i januar 2027.
Top10: Fysisk største igangværende byggerier i Danmark
| Byggeri | By | Bygherre | Entreprenør | Byggestart | Forv. afsluttet | Størrelse |
| 1. Nyt Odense Universitetshospital | Odense | Region Syddanmark | CMB | Jul. 2019 | Nov. 2027 | 267.000 m2 |
| 2. Nyt Hospital Nordsjælland | Hillerød | Region Hovedstaden | NCC Danmark | Dec. 2019 | Sep. 2027 | 123.000 m2 |
| 3. Sjællands Universitetshospital | Køge | Region Sjælland | Køge Hospital Project Team | Aug. 2019 | Sep. 2026 | 114.500 m2 |
| 4. Terminal 3 | Kastrup | Københavns Lufthavne | Per Aarsleff | Apr. 2022 | Dec. 2028 | 80.000 m2 |
| 5. Datacenter og domicil | Taastrup | Stack Infrastructure | Critical Project Services | Feb. 2022 | Jan. 2027 | 80.000 m2 |
| 6. Fabrik | Hillerød | Fujifilm | Fluor Corporation | Sep. 2022 | Jun. 2026 | 72.510 m2 |
| 7. Tre fabrikker | Kalundborg | Novo Nordisk | Elindco | Jan. 2023 | Jan. 2027 | 70.000 m2 |
| 8. Hovedkvarter | Roskilde | Everllence | DS Flexhal | Sep. 2025 | Okt. 2028 | 70.000 m2 |
| 9. Akuthuset Bispebjerg – hospitalsbygning | København | Region Hovedstaden | LM Byg | Feb. 2025 | Jan. 2031 | 69.000 m2 |
| 10. Bygning 25L – lager-, produktions- og kontorbygning | Hillerød | Novo Nordisk | Pihl & Søn | Okt. 2022 | Jul. 2028 | 58.400 m2 |
72.510 m2 stor fabrik
På listens sjetteplads finder vi Fujifilms nye fabrik i Hillerød på svimlende 72.510 m2.
Fujifilm er måske mest kendt for deres kameraudstyr, men der er i dette tilfælde tale om en fabrik til sektionen ’Diosynth Biotechnologies’, der bl.a. producerer lægemidler og vacciner.
Top10: Arkitekter med den højeste byggesum i år
Første spadestik blev taget i september 2022, og byggeriet forventes afsluttet i juni 2026.
