Der er stor byggeaktivitet på adressen Pulsen 8 i Roskilde.
Roskilde Tekniske Skole opfører tre bygninger på samlet 12.900 m2, og 5E Byg står for hovedentreprisen.
Ifølge udbud.dk er værdien af hovedentreprisen 231,6 mio. kroner.
De nye bygninger skal primært huse skolens tømrer- og snedkeruddannelser, men også elever på grundforløbet og elektrikeruddannelsen vil få glæde af de nye lokaler.
Vinderen er fundet til nyt campus i Aalborg: ”Et vartegn for faglig stolthed”
– Med byggeriet skabes en unik, tidssvarende og fleksibel ramme for undervisnings- og ungemiljø på skolen, siger Janne Taklo Sørensen, ressourcedirektør på Roskilde Tekniske Skole, og fortsætter:
– Uddannelse, praksisfaglighed og inspirerende læringsmiljøer kommer til at hænge bedre sammen på tværs af vores uddannelser i Roskilde, når flere elever og lærlinge bliver en del af vores eksisterende studiemiljø på Pulsen.
Også et håndværkskollegie på vej
Det igangværende byggeri er tredje og sidste etape i en plan fra 2010 fra arkitektfirmaet Christensen & Co. Den første etape af visionen blev realiseret i 2013, og den anden i sommeren 2020.
Tredje etape skal efter planen stå færdig i sommeren 2027.
Entreprenør udpeget til landets tredje håndværkskollegie. Budget: 100 mio. kr.
I øjeblikket er et håndværkskollegie, der ligger ud mod Pulsen, ligeledes under opførelse og forventes at stå færdigt i 2027.
