Sweco skal designe opførelsen af et reservoir i Polen med en kapacitet på op til 104 mio. m3 vand.
Der er tale om det planlagte Kamieniec Ząbkowicki-reservoir i Nysa Kłodzka-floden i den sydvestlige del af Polen.
Det har arkitekt- og ingeniørvirksomheden indgået en aftale med Polens nationale myndighed for vandforvaltning om.

Sweco opkøber belgisk arkitektvirksomhed
Reservoiret skal have en kapacitet på op til 104 mio. m3 vand.
De anslåede samlede omkostninger for reservoiret er ca. 288 mio. euro, svarende til over 2,1 mia. kroner, og ordreværdien for Sweco er ca. 109 mio. kroner.
Et af de største hydrotekniske infrastrukturelementer
Projektet er del af et program, som er ledet af den polske regering og har til formål at styrke modstandsdygtigheden over for fremtidige klimatrusler forårsaget af ekstremt vejr.

– Kamieniec Ząbkowicki-reservoirprojektet passer godt til Sweco, da det vil være et af de største hydrotekniske infrastrukturelementer i Polen og er af strategisk betydning med hensyn til national vandsikkerhed og klimarobusthed, siger Maciej Chrzanowski, direktør for Sweco i Polen, og fortsætter:
– Vores eksperter vil designe en løsning, der lever op til høje tekniske standarder, samtidig med at miljøpåvirkningen minimeres.

Sweco køber finsk virksomhed med 400 specialister
Byggeriet forventes at begynde i 2027 og være afsluttet i 2030.