Dansk Byggeri har udfærdiget en rapport for 2014, der viser en betydelig stigning indenfor institutionsbyggeri, hvor både uddannelsesinstitutioner, hospitaler og andre store offentlige byggeprojekter forventes at toppe i 2016.
Give Stålspær A/S er blandt de byggeproducenter, der mærker tendensen i ordrebogen, idet der er et væld af små og store offentlige byggeprojekter i stålproducentens ordrebog.
Vi har efterhånden leveret stålkonstruktion til alle landets regioner.
Teil Bechmann{break}Give Stålspær
Selv om Danmark endnu ikke har rejst sig efter krisen har der været gang i institutionsbyggerierne:
– Vi har efterhånden leveret stålkonstruktion til alle landets regioner, hvor der i stor stil bygges nye offentlige institutioner, fortæller Teil Bechmann, der er partner i Give Stålspær A/S.
I den lave ende
Aktuelt projekterer og leverer virksomheden stål til en stor moderne skole i Aarhus midtby med café, sundhedscenter og varierede opholdsarealer inde og ude. Det samlede byggeri lyder på 16.000 kvadratmeter.
Danmark ligger dog stadig i den lave ende, når det gælder byggeaktiviteter. Derimod har såvel Tyskland som Sverige højere byggeaktivitet, end det var tilfældet før krisen.
De seneste år er der sket en ændring i byggeaktiviteterne. I 2007 stod private bygherrer for 79 procent af byggeriet, mens de offentlige bygherrer stod for 15 procent. I 2013 så billedet helt anderledes, idet de de private bygherrer stod for 46 procent og de offentlige bygherrer 38 procent.