Skanska afleverer nyt hovedsæde til Sweco

Swecos nye DGNB-guldcertificerede hovedsæde i Ørestad er afleveret, og de cirka 750 medarbejdere er på plads.
Atrium i Swecos hovedsæde i Ørestad. Pressefoto.
Atrium i Swecos hovedsæde i Ørestad. Pressefoto.

Om projektet

  • Sweco, Ørestad
  • Kontor på 11.500 kvadratmeter
  • Cirka 750 arbejdspladser
  • Miljøcertificering: DGNB Gold
  • Arkitekt: Holscher Nordberg Architecture and Planning
  • Totalentreprenør: KPC København
  • Ørestad City II, Ørestad
  • Kontor på 8000 kvadratmeter
  • Cirka 500 arbejdspladser
  • Hotel på 5400 kvadratmeter
  • Antal værelser: 170
  • Certificering: DGNB Gold

Med udviklingen af det nye hovedsæde til Sweco har der været stort fokus på at skabe et miljø, som kan understøtte dialog, samarbejde og videndeling – et nøgleelement for Sweco som videnvirksomhed. Et stort atrium bliver samlingspunkt i bygningen. Fra tagterrassen er der udsigt over Københavns skyline og Amagers grønne arealer. Tagterrassen giver desuden mulighed for at holde arrangementer.

– Selve byggeriet er fremragende og bæredygtigt, og så har vores egne arkitekter med indretningen skabt et miljø, der på én gang er både æstetisk flot, hyggeligt og praktisk, siger Dariush Rezai, administrerende direktør i Sweco, som fortsætter:

– Mens atriummet er imødekommende og imponerende at komme ind i, og allerede har vist sig særdeles velegnet til større kundeevents, er kontoretagerne indrettet med samarbejde og fleksibilitet for øje.

Skanska har udviklet projektet.

Dynamisk kontorbygning

Holscher Nordberg Architecture and Planning har tegnet det nye bæredygtige kontorhus.

– Sweco er en multidisciplinær organisation, og derfor har vi inkorporeret zoner i forskellige størrelser til mødesteder og fællesskaber i hele huset. Det store atrium i stueetagen er husets samlingssted og nerve, her kan hele organisationen mødes. Bygningens fleksible rumligheder og tekniske egenskaber er designet til en dynamisk organisation, der kan udvikle sig over de næste mange år, udtaler Mikkel Nordberg, partner i Holscher Nordberg Architecture and Planning.

Det er også Holscher Nordberg som tegner søsterbygningen ved siden af Swecos hovedsæde.

Skanska har flere projekter under udvikling i området blandt andet Ørestad City II, der bliver en kombination af hotel og kontor på i alt 13.000 kvadratmeter. Ørestad City II har et arkitektonisk slægtskab, fælles gårdrum og deler parkeringskælder med Swecos nye domicil. Herudover udvikler Skanska BLVD.31, et kontordomicil på cirka 15.000 kvadratmeter med plads til 1000 medarbejdere og egen parkeringskælder.

Swecos nye hovedsæde i Ørestad. Pressefoto.
Swecos nye hovedsæde i Ørestad. Pressefoto.

Relateret indhold