Seniorboligprojekt til kvart milliard på vej i Glumsø

Knap 150 bæredygtige boliger er på tegnebrættet. EDC Erhverv Poul Erik Bech har stået for salget af den knap 30.000 kvadratmeter erhvervsgrund.
På denne grund skal der opføres næsten 150 seniorboliger til mange tilhørende fællesfaciliteter.
På denne grund skal der opføres næsten 150 seniorboliger til mange tilhørende fællesfaciliteter.

På en grøn bar mark på 29.800 kvadratmeter i Glumsø i Næstved Kommune vil der i begyndelsen af 2021 blive tage første spadestik til knap 12.000 kvadratmeter grønne seniorboliger med solceller, vandgenvinding, varmepumper, grønne tage og dele-elbiler.

Projektet til samlet 250 millioner kroner får herefter 200-300 seniorer som beboere.

Vi opstiller således 20-30 el-ladestandere, hvor planen er, at der skal laves en el-delebilsordning, hvor beboerne for et fast beløb på ca. 800-1.200 kroner om året kan benytte bilerne

Carsten Wedebye,udvikler og entreprenør

– Jeg glæder mig helt vildt til at komme ordentligt i gang med det store, grønne og bæredygtige seniorprojekt. Det bliver topmoderne med mange funktioner, men da det jo er i provinsen, så det bliver stadig til en billig og meget fornuftig husleje, hvor mange kan være med. Det bliver et skønt sted at nyde sin seniortilværelse med en masse ligesindede. Vi kommer til at bygge otte boligblokke i to etager med egen forhave til dem i stuen og egen tagterrasse til dem på 1. sal. Der bliver elevatortårne i midten, så beboerne nemt kan komme op på 1. salen, og der er i det hele taget stort fokus på, at tilgængeligheden i boligerne er i top til de gangbesværede og dem med rollator eller rullestol, siger Carsten Wedebye, der er udvikler, entreprenør og hovedmanden bag projektet.Mellem blokkene etableres et stort og hyggeligt fællesareal med atrium på 1.000-1.200 kvadratmeter med masser af lys, cafémiljø, palmer, en indendørs petanquebane og et moderne vandgenvindings- og LAR-projekt med konstant løbende vand gennem atriummet.

– Udenfor vil der bl.a. være kartoffelbede og drivhuse til dem med grønne fingre. Der vil være masser af fællesarealer på kryds og tværs også i de enkelte boligblokke, så vi skaber gode rammer for samvær for beboerne, men der er også rum for alenetid, siger han.Et sund miljø og et lavt CO2-forbrug er fokuseret højt i projektet. Således er solceller, varmepumper, grønne tage og andre grønne tiltag med til at holde varmeregningen og udgifter til el-biler på et lavt niveau.

– Vi opstiller således 20-30 el-ladestandere, hvor planen er, at der skal laves en el-delebilsordning, hvor beboerne for et fast beløb på ca. 800-1.200 kroner om året kan benytte bilerne. I bilflåden skal der også være 1-2 el-minibusser til 15-16 personer, så beboerne kan tage på fælles udflugter i kunstforeningen, bridgeklubben, eller hvad beboerne nu ønsker at bruge deres tid på, tilføjer udvikleren.EDC Erhverv Poul Erik Bech har bistået med grundhandlen, og ejendomsmægleren skal også stå for den kommende udlejning af boligerne.

Relateret indhold