Rejsegilde i Ørestad Nord

125 ungdomsboliger og seks familieboliger på vej for fsb.
Artillerihuset får 125 ungdomsboliger. Pressefoto.
Artillerihuset får 125 ungdomsboliger. Pressefoto.

Om projektet

  • Antal boliger: 125 et-rums ungdomsboliger samt 6 to-rums familieboliger.
  • Samarbejdspartnere: Projektet er blevet til i samarbejde med By og Havn, Tetris A/S, NREP og med støtte fra Københavns Kommune.
  • Totalentreprenør: Dyrlund Sørensen A/S
  • Arkitekt: Mangor & Nagel Arkitekter
  • Rådgivende ingeniører: Oluf Jørgensen A/S
  • Bygherrerådgiver: emcon a/s

Ganske tæt på DR-byen og Københavns Universitet KUA i Ørestad Nord er boligselskabet fsb i fuld sving med at bygge 125 ungdomsboliger. Forleden var der med deltagelse af blandt andet boligministeren rejsegilde på byggeriet Artillerihuset, som bliver opført i tegl og med store fælles tagterrasser med udsigt over Amager og Amagerfælled.

På den ene side af bygningen, mod vest og trukket væk fra Amagerfælledvej, ligger boligerne. På den modsatte side, fungerer den brede gang som opholdsrum. Her sørger vinduer i forskellige størrelser for masser af dagslys ind i huset. Små depotrum til hver bolig opdeler gangen i mindre nicher, som de unge kan bruge til studierum eller ophold.

Alle boliger har eget køkken og bad. Derudover er der fælleskøkkener på hver etage, vaskeri i stueetagen og elevator.

Gårdarealet indrettes med dobbelt udnyttelse, så parkeringsarealerne også kan bruges som boldbane. Der kommer også mindre opholdsarealer med flytbare møbler og plantekasser.

Syv af ungdomsboligerne er indrettet til beboere med bevægelseshandicap.

Relateret indhold