Rapport: Forældet kultur og systemer bremser digitaliseringen i byggeriet

En ny undersøgelse blandt byggevirksomheder i Danmark og resten af Norden viser, at der internt i virksomhederne skal ske ændringer og samtidig fortages større investeringer i it for, at digitaliseringen skal lykkes.
Foto: Gettyimages.
Foto: Gettyimages.

I en ny rapport foretaget af konsulentvirksomheden Radar analyseres udfordringer og drivkræfter for digitaliseringen af den nordiske byggebranche.

Inden for landets grænser mener 68 % af de danske virksomheder, at byggesektorens processer kan automatiseres. Til gengæld svarer 14 % af danske virksomheder, at deres system ikke giver dem den digitale støtte, de har brug for – hvilket kan skyldes, at mange anvender forældede løsninger.

Samme billede tegner sig i resten af Norden, hvor syv ud af ti entreprenørvirksomheder ifølge rapporten ikke får den digitale systemsupport, der er nødvendig for deres drift.

Endnu flere, 76 %, mener, at rentabiliteten kunne øges allerede i dag ved hjælp af den teknologi, der er på plads, men manglende digital understøttelse i kerneprocesserne påvirker virksomhedernes mulighed for at se fremtidige omkostninger, indtægter og ændringer i disse flows.

Det, der dog opleves at fungere bedre, vedrører håndteringen af projekter som administration, rapportering, dokumentation samt dele, der ofte er knyttet til de faktiske fysiske bygninger eller arbejdspladser herunder personalelogs og tidsrapportering.

– Anvendt rigtigt er automatisering både en katalysator for øget effektivitet og avanceret forretningsudvikling. Driveren for digitalisering er automatisering af processer, siger Anders Holm Jørgensen, landechef hos Unit4, og henviser til, at det er holdningen hos 57 % af de danske byggevirksomheder.

Gør, hvad vi mener er næstbedst

Derudover viser rapporten, at 8 ud af 10 virksomheder fokuserer på at systemstøtte faktureringsprocessen samt tidsopsamling i projekter.

– Paradoksalt nok siger de samtidig, at disse to indsatser ikke regnes for at digitalisere. Man kunne fristes til at tænke, at den pragmatisme, som driver byggebranchen, også er gældende her. Så tankegangen er, at vi har svært ved at drive digitaliseringen, så vi gør det, vi mener er næstbedst. Vi knopskyder systemunderstøttelse, hvor vi mener, at det kan skabe en værdi. Det er dog på ingen måde løsningen, siger Anders Holm Jørgensen.

Mindretal har den rette støtte

Rapporten advarer tilmed om dominoeffekt, når byggefirmaernes digitale systemer ikke kan give den rette prognoseunderstøttelse. For risikoen i byggeprojekter overføres herefter til anden og tredjepart, fortæller Anders Holm Jørgensen:

– Som omdrejningspunkt for byggedriften er forretningssystemerne en vital del af IT og en kritisk komponent for forretningen. Inden for byggesektoren kan vi se, at et mindretal af virksomhederne anser sig selv for at have den støtte, som virksomheden har brug for fra deres digitale systemer. Ikke engang 30 % af de nordiske virksomheder anser sig selv for at have det.

Kultur er en bremseklods

Han henviser til tallene, der viser, at 22 % af de nordiske virksomheder mener, at teknologien er deres største udfordring med digitalisering, mens 16 % angiver, at det er ressourcerne, budgettet eller kompetencen, der er udfordringen.

11 % siger, at de slet ikke har nogen udfordringer med at fortsætte deres digitaliseringsrejse.

Hos de danske virksomheder anses både organisation og teknologi som udfordringer, men den største udfordring har dog at gøre med virksomhederne selv – og særligt virksomhedernes kultur er en bremseklods:

Tallene fra Danmark, at 51 % mener, at netop organisationskulturen er en udfordring for virksomhedens digitalisering. I takt med at byggebranchen bliver mere digitaliseret, står organisationer over for nye udfordringer med at interagere med forretningsprocesser og centrale systemer. At koordinering mellem enheder opfattes som det område, hvor man i dag har den mindst fungerende støtte, er derfor problematisk.

Relateret indhold