Racehal CPH sættes i gang fredag

Den nye gokarthall i Høje Taastrup bliver med 10.500 kvm. verdens største indendørs bane.
Fredag går Gråkjær i gang med opførelsen af gokartbanen i Høje Taastrup.
Fredag går Gråkjær i gang med opførelsen af gokartbanen i Høje Taastrup.

Virksomheden Racehall ejer i dag Racehall i Aarhus, som p.t. er verdens største indendørs bane – målt på køreareal. Men det er snart fortid, for fredag går spaden i jorden i Høje Taastrup, hvor Racehall skal opføre en ny bane – hele 33 procent større end banen i Aarhus.

Den nye hal i Høje Taastrup bliver nemlig 10.050 kvadratmeter. Racehall CPH bliver dermed klart større end både sin navnesøster og konkurrenterne andre steder i verden.

Racehall CPH opføres ved krydset mellem Roskildevej og Bondehøjvej i Høje Taastrup – en central placering, tæt på København med gode trafikforbindelser og tæt på både motorvej og offentlig transport.

Entreprenørfirmaet Gråkjær skal opføre byggeriet, som ventes færdigt i løbet af 2019, så de første gæster kan tage banen i brug inden årets udgang.

Relateret indhold