Politibygning lever op til BR20

Solceller på taget og zonestyring af temperatur og CO2 gør, at den nye tilbygning til politigården i Næstved lever op til Bygningsreglement 2020.
Den nye tilbygning til politigården i Næstved kommer til at leve op til Bygningsreglement 2020. Foto: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Den nye tilbygning til politigården i Næstved kommer til at leve op til Bygningsreglement 2020. Foto: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Bygningsstyrelsen og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har netop holdt rejsegilde for håndværkerne og kommende ansatte på den 2.700 kvm store tilbygning til politigården i Næstved. Bygningen er i to etager to etager og skal blandt andet andet rumme politikredsens ledelse, administration og anklagemyndigheden, hvoraf en række afdelinger hidtil har holdt til i andre lejemål i Næstved, Vordingborg og Nykøbing Falster. Det oplyser Bygningsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Det er Entasis, der har tegnet det nye byggeri, der får fleksible kontorlokaler med god akustik samt et godt indeklima med blandt andet vinduesglas med indbygget solafskærmning og ventilationsanlæg med høj genindvending. Bygningen bliver desuden energieffektiv og lever op til de fremtidige energikrav i det kommende Bygningsreglement 2020 som følge af blandt andet en effektiv styring af temperatur og CO2 i zoner samt solceller på taget.

Grønne facader

Facaden bliver begrønnet med en lang række planter, der er nøje udvalgt til projektet. Blomstringen kommer til at følge årets gang, når planterne først er groet til. Desuden får bygningen en kunstnerisk udsmykning af Morten Schelde, som blandt andet også har lavet et vægmaleri i kronprinsparrets palæ på Amalienborg. På politigården i Næstved kommer udsmykningen til at være i trappetårnet, hvor den kan opleves af flest mulige.

Udover nybygningen gennemføres der også en delvis ombygning af undersøgelsesgaragen og den eksisterende politistation, ligesom der bliver indrettet et DNA-rum og etableres flere P-pladser. I alt koster byggeprojektet cirka 50 millioner kroner, og bygningen forventes at stå klar i starten af 2017.

Der har netop været afholdt rejsegilde på byggeriet. Foto: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Der har netop været afholdt rejsegilde på byggeriet. Foto: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Det er Entasis, der har tegnet udvidelsen, der får grønne facader. Visualisering: Entasis.
Det er Entasis, der har tegnet udvidelsen, der får grønne facader. Visualisering: Entasis.

Relateret indhold