PFA køber stort ind på Aarhus Ø

PFA Ejendomme har købt Pakhusene, der er en nyopført kontorbygning på 10.600 kvm. samt byggeret til 21.000 kvm. i samme område.
Foreløbig visualisering af Pakhusene, etape 2, som endnu ikke er opført. Credit: AART architects.
Foreløbig visualisering af Pakhusene, etape 2, som endnu ikke er opført. Credit: AART architects.

Om pakhusene

  • – Første etape af Pakhusene består af 10.621 kvm. færdigbygget og fuldt udlejet kontorejendom.
  • – Det er Domis-koncernen samt Rune Kilden og Stine Hindby, der nu sælger kontorejendommen i 1. etape af Pakhusene til PFA.
  • – Anden etape består af byggeret til 21.000 kvm. kontor og et underliggende parkeringsareal, der forventes fuldt udlejet senest 1 år efter færdiggørelsen medio 2020.
  • – PFA’s samlede investering i Pakhusene udgør ca. 850 mio. kr.
  • – Rune Kilden er projektudvikler på den fysiske udformning af Pakhusene sammen med partneren Stine Hindby.

Samtidig overtager pensionsgiganten retten til at opføre yderligere 21.000 kvadratmeter moderne kontorer på den attraktive grund lige ved siden af det kendte byggeri Isbjerget.

I PFA Ejendomme er der tilfredshed med at have landet det storstilede byggeprojekt, som vil styrke byens erhvervsprofil og er til glæde for nuværende og kommende lejere.

– Aarhus er en by, som er inde i en meget positiv udvikling, det gælder ikke mindst på havnefronten, hvor vi nu har overtaget første etape af fremtidens kontorbyggeri i form af ‘Pakhusene’. Det er fleksible og moderne kontorer med en fantastisk beliggenhed i vandkanten og mulighed for at understøtte deleøkonomiske tiltag med de indbyggede fællesarealer. Med denne type byggeri i høj kvalitet vil vi styrke Aarhus’ profil som erhvervsby samtidig med, at pensionsopsparerne får et godt afkast, siger direktør Michael Bruhn, PFA Ejendomme.

De eksisterende bygninger er fuldt udlejede og tæller blandt andet Søstrene Grene, BankNordik, Interlex Advokater, ingeniørvirksomheden MOE samt AART architects, der også har tegnet ejendommen.

Skal skabe gode rammer

De nye kontorbygninger er indrettet med fællesfaciliteter, som kan deles blandt erhvervslejerne og beboerne på Aarhus Ø, blandt andet fitnesscenter, sauna og kantine indrettet i restaurantlignende stil.

De enkelte etager kan tilpasses individuelt med for eksempel enten åbne kontormiljøer eller mindre kontorer, og der er desuden mulighed for at lægge etager sammen.

Rune Kilden er projektudvikler på den fysiske udformning af Pakhusene sammen med partneren Stine Hindby.

– Pakhusene er attraktive erhvervsbyggerier indrettet med fokus på at skabe gode rammer for en fleksibel, behagelig og produktiv arbejdsplads. Kontorerne er lyse og funktionelle, mange har udsigt til vandet, og der er mulighed for at tilpasse etagerne til både større og mindre virksomheder. Vi ved, at der er stor efterspørgsel efter den type innovative og moderne kontorbyggerier i Aarhusområdet, og vi ser frem til at igangsætte opførelsen af 2. etape og et fortsat godt samarbejde med vores partnere, herunder Rune Kilden og Stine Hindby, siger Michael Bruhn.

Pakhusene vil, når de er fuldt udbygget, i alt udgøre ca. 30,000 kvadratmeter kontor, og anden og sidste etape af byggeriet forventes at være klar til indflytning medio 2020. Udlejningen vil blive håndteret lokalt af Rune Kilden, i samarbejde med PFA’s udlejningsteam.

– Pakhusene er visionært byggeri på en perfekt placering i den smukke Aarhus havn. Bygningerne understøtter i tidens ånd mulighed for deleøkonomi, og det kommer både nye og kommende indflyttere i området til glæde samtidigt med at bygningerne giver noget tilbage til hele bydelen. Mit team og jeg glæder os til at arbejde videre med 2. etape af fremtidens kontorer sammen med PFA, siger den ansvarlige projektudvikler Rune Kilden.

Pakhusene vil, når de er fuldt udbygget, i alt udgøre ca. 30,000 kvadratmeter kontor, og anden og sidste etape af byggeriet forventes at være klar til indflytning medio 2020.

Relateret indhold