Pensionsselskab: Ny forsvarsaftale kan blive OPP-modellens gennembrud

Det er 20 år siden, at det første OPP-projekt blev besluttet herhjemme, men modellen har ikke for alvor slået rødder. Det kan den nye aftale om at styrke forsvarets fysiske rammer dog ændre på, vurderer Sampension.
Ifølge aftaleteksten til den nye forsvarsaftale lyder bl.a., at skal 'igangsættes en afdækning af potentialet ved offentligt-privat partnerskaber med henblik på at forbedre de fysiske rammer for forsvarsområdet'. På billedet ses Kastellet i København. Foto: Gettyimages.
Ifølge aftaleteksten til den nye forsvarsaftale lyder bl.a., at skal 'igangsættes en afdækning af potentialet ved offentligt-privat partnerskaber med henblik på at forbedre de fysiske rammer for forsvarsområdet'. På billedet ses Kastellet i København. Foto: Gettyimages.

Den netop indgåede forsvarsaftale indebærer bl.a., at antallet af værnepligtige samt værnepligtsperioden udvides i de kommende år, hvilket ventes at medføre et øget behov for at styrke forsvarets fysiske rammer.

Læs også: Hjælp SMV’erne til at bidrage til Reservestyrken

Her er aftaleparterne enige om, at det kan ske gennem anvendelse af offentlig-private partnerskaber (OPP), og derfor skal der ifølge aftaleteksten ‘igangsættes en afdækning af potentialet ved offentligt-privat partnerskaber med henblik på at forbedre de fysiske rammer for forsvarsområdet’.

– Det er meget positivt, at man fra politisk side nu åbner for at anvende offentlig-private partnerskaber til at forbedre forsvarets fysiske rammer. Der er nemlig et stort samfundsøkonomisk potentiale i at øge brugen af OPP herhjemme, f.eks. når det gælder byggeri af nye kaserner. Og vi indgår gerne konstruktivt i en dialog om mulighederne, siger Hasse Jørgensen, adm. direktør i Sampension.

Overholder i højere grad tidsplan og budget

Direktøren fortæller, at OPP rummer flere fordele, men at der samtidig eksisterer en udbredt misforforståelse om, at den samfundsøkonomiske gevinst ved modellen er finansieringsdelen.

- I de sidste ti år er gassen i den grad gået af OPP-ballonen, hvilket er ærgerligt, siger adm. direktør Hasse Jørgensen, Sampension.
– I de sidste ti år er gassen i den grad gået af OPP-ballonen, hvilket er ærgerligt, siger adm. direktør Hasse Jørgensen, Sampension.

– Finansiering indgår også, men det er efter vores opfattelse ikke den primære grund til, at man skal vælge modellen. Her kan man i stedet fremhæve, at OPP-projekterne erfaringsmæssigt i langt højere grad har vist sig at overholde tidsplan og budget end traditionelle offentlige anlægsprojekter, hvilket ikke mindst skyldes, at parterne i et OPP-projekt har et økonomisk incitament til at blive færdige til den aftalte tid og pris.

Læs også: Pensionsselskab investerer i landets største uddannelsesbyer

Han tilføjer en anden fordel, som er, at parterne i et OPP-projekt generelt tænker langsigtet fra starten af:

– Det betyder, at når f.eks. Sampension deltager i et OPP-projekt, så bruger vi langtidsholdbare materialer i anlægsfasen og prioriterer løbende vedligehold, hvilket giver bedre kvalitet og totaløkonomi på den lange bane. Med traditionelle offentlige projekter hører det omvendt desværre ikke til sjældenhederne, at vi f.eks. ser, at vedligeholdelse ikke prioriteres tilstrækkeligt, efter at en bygning er blevet opført.

Gassen er gået af ballonen

I 2004 blev det første OPP-projekt, Vildbjerg Skole, besluttet herhjemme. Her var Sampension blandt investorerne, og siden er der ifølge en opgørelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i alt etableret 53 OPP-projekter i Danmark. 40 af projekterne stammer dog fra perioden 2004-2014, hvor pensionsselskabet foretog seks ud af sine i alt syv investeringer i OPP-projekter herhjemme:

– Vi håber, at denne politiske aftale kan være med til at bane vejen for et decideret gennembrud for OPP-modellen. For selvom det i år er 20 år siden, at det første OPP-projekt blev besluttet herhjemme, så har modellen ikke for alvor slået rødder. Og i de sidste ti år er gassen i den grad gået af OPP-ballonen, hvilket er ærgerligt. Men nu er der forhåbentlig nye tider på vej, siger Hasse Jørgensen.

Relateret indhold