Overblik: Niels Bohr Bygningens skandaler

Mandag i denne uge gik det galt igen på Niels Bohr Bygningen i København. Et af landets efterhånden dyreste byggerier.

Virksomheden ProVentilation, der har overtaget, hvor skandaleramte Inabensa stoppede, udsendte da en pressemeddelelse, hvor de skød på såvel bygherre (Vejdirektoratet) som storentreprenør Per Aarsleff A/S og truede med retssag, hvis de ikke fik et tilgodehavende på 50 millioner kroner, som de mener at have i klemme i byggeriet.

Kritikken blev siden besvaret af Vejdirektoratet. Her udtrykte man sig som en anden Anders Fogh Rasmussen – i stil med: “Der er ikke noget at komme efter”, mens tavsheden rungede fra Aarsleff, der gennem datterselskabet Wikotek Kirkebjerg har overtaget færdiggørelsen af entrepreprisen.

Men hvad er egentlig op og ned på et af landets mest skandaleramte byggerier? Læs med her for et overblik.

Skulle have stået færdig i 2017

Det er nu fem år siden, man gik i gang med byggeriet af Niels Bohr Bygningen. Det var endda en minister fra den tidligere, tidligere, tidligere regering nemlig klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (RV), som nedlagde grundstenen i januar 2015.

Og tanken var, at 52.000 kvadratmeter store kontor og laboratorie-byggeri til primært de naturvidenskabelige fag skulle have stået færdigt for små tre år siden i 2017.

Skulle have kostet noget mindre

Udover forsinkelsen er prisen noget som falder i øjnene. I sommer var Vejdirektoratet nødt til at bede Folketingets finansudvalg om flere penge, så man kunne færdiggøre byggeriet. Man er gået fra en anlægssum på 1,6 milliarder kroner til nu 3,2 milliarder. Og der er risiko for, at byggeriet bliver endnu dyrere. I de seneste planer hed det sig nemlig, at Niels Bohr Bygningen skulle have været afleveret i sommers til brugerne på Københavns Universitet. Men endnu fastligger der ingen deadline for aflevering. Desuden ligger der flere voldgiftssager og venter på afgørelse. Hvis den tidligere teknikentreprenør på projektet, Inabensa, vinder sin sag mod bygningsstyrelsen kan regningen blive endnu større.

Skulle have haft spansk islæt

Samme firma – spanske Inabensa – skulle have afleveret teknikken i 2016. Samme entreprise som ProVentilation nu er fyret fra. Men i 2017 opsagde Bygningsstyrelsen kontrakten med spanierne. Begrundelsen var store forsinkelser og kvalitetsproblemer. Spanierne havde blandt monsteret ventilationsrør i aluminium, som skulle have været pvc. Samtidig har der været forlydner om, at spanierne bevidst har sjusket.

Inabensa har anlagt sag mod Bygningsstyrelsen, og det samme har styrelsen den anden vej. Håbet er at få omkring 625 millioner kroner ud af spanierne.

Skulle have været styret bedre

Men der har ikke kun været spanske udfordringer i byggeriet problemer. I 2017 mistede statens byggemyndighed Bygningsstyrelsen opgaven med at gøre byggeriet færdigt.

En granskning lavet af revisions- og konsulentfirmaet Ernst & Young viste nemlig, at især byggestyringen har været et stort problem. Da rapporten kom, fratog ministeren Bygningsstyrelsen ansvaret for det videre byggeri af Niels Bohr-bygningen og overdrog det til Vejdirektoratet.

Projektchef Jørn-Orla Bornhardt, som havde tiltrådt projektet få måneder forinden, måtte skifte Bygningsstyrelsen ud med Vejdirektoratet som arbejdsgiver. Den daværende direktør for Bygningsstyrelsen, Gyrithe Saltorp, blev gået i samme ombæring.

Skulle have været gjort anderledes

En anden risikofaktor i byggeriet var valget om, at projektet skulle udbydes i storentrepriser. Det lægger en stor del af ansvaret for planlægningen over på den enkelte vinder af storentrepriserne, hvilket er godt for en lille bygherre-organisation, hvis de udpegede er dygtige til at tale sammen. Er de ikke det, er det meget sværere at tidsstyre projekter, hvad der har vist sig katastrofalt i Niels Bohr Bygningens tilfælde.