Orbicon bygger domicil i Høje-Taastrup

DISSIN-WEITLING byggeriet går efter DGNB guld-certificering.
Orbicons kommende domicil står klart i foråret 2017. Visualisering: DISSIN+WEITLING.
Orbicons kommende domicil står klart i foråret 2017. Visualisering: DISSIN+WEITLING.

Tirsdag den 3. november blev de første fire spader sat i jorden for at markere begyndelsen på byggeriet af nyt hovedkontor for den multidisciplinære ingeniørvirksomhed Orbicon.

Byggeriet, som er centralt placeret i Høje-Taastrup, vil stå indflytningsklar i foråret 2017 og skal samle cirka 300 medarbejdere fra Orbicon, der er Hedeselskabets datterselskab. Byggeriet skal ligeledes huse en afdeling fra et andet datterselskab, HedeDanmark, samt en række koncernfunktioner.

Blandt talerne var borgmester fra Høje-Taastrup, Michael Ziegler. Han udtrykte stor glæde og stolthed over, at Orbicon har valgt at lægge byggeriet i kommunen, der netop ønsker at tiltrække erhvervsvirksomheder og sikre dem udviklingsmuligheder.

Derudover talte Jesper Nybo Andersen, adm. direktør i Orbicon, Frants Bernstorff-Gyldensteen, bestyrelsesformand i Hedeselskabet og Jesper Nordby, koncerndirektør i MT Højgaard.

Håber på guld

Orbicon vil som rådgivende ingeniør på byggeprojektet være med til at skabe et fremtidssikret og bæredygtigt byggeriet. Bygningen vil blive certificeret efter DGNB-standarden, der indtil videre kun sidder på 13 kontorbyggerier i Danmark, og målet er, at Orbicons hovedkontor i Høje-Taastrup opnår en guld-certificering.

Byggeriet opføres som totalentreprise af MT Højgaard og er tegnet af arkitekterne DISSIN+WEITLING med Orbicon som projekterende ingeniør. Bygningen opføres efter BR 2020, og den kan derfor næsten opvarmes af de mennesker, der opholder sig i den. Der kommer solceller på taget og et udenomsareal, der kan håndtere regnvandet.

Første spadestik blev taget af (fra venstre) Jesper Norby, koncerndirektør MT Højgaard - Frants Bernstorff-Gyldensteen, bestyrelsesformand i Hedeselskabet - Michael Ziegler, borgmester i Høje-Taastrup - Jesper Nybo Andersen, adm. direktør i Orbicon - Lars Johansson, koncernchef i Hedeselskabet.
Første spadestik blev taget af (fra venstre) Jesper Norby, koncerndirektør MT Højgaard – Frants Bernstorff-Gyldensteen, bestyrelsesformand i Hedeselskabet – Michael Ziegler, borgmester i Høje-Taastrup – Jesper Nybo Andersen, adm. direktør i Orbicon – Lars Johansson, koncernchef i Hedeselskabet.

Relateret indhold