Oplev Frederiks Plads for en dag

Længe har pladsen været omkranset af høje træplader, men søndag den 27. november åbner pladsen og byder nysgerrige velkommen.
Sådan kommer Frederiks Plads til at tage sig ud. Visualisering: C.F. Møller.
Sådan kommer Frederiks Plads til at tage sig ud. Visualisering: C.F. Møller.

Om Frederiks Plads

  • – Frederiks Plads ligger på det tidligere DSB komponentværksted
  • – Projektet er på i alt ca. 48.500 kvm.
  • – Der er ca. 150 boliger på 2-3 værelser og enkelte penthouselejligheder.
  • – De første boliger, kontorer og butikker forventes at være indflytningsklar i oktober 2017
  • – Udvikler: Bricks
  • – Arkitekt: C.F. Møller A/S
  • – Ingeniør: Rambøll A/S
  • – Totalentreprenør: NCC Construction A/S

Nu er det muligt for interesserede at opleve, hvordan planerne for Frederiks Plads i Aarhus skrider frem. Omdannelsen af de gamle DSB-arealer centralt i Aarhus har haft stor bevågenhed, siden lokalplanen blev vedtaget i 2014.

– Bag Frederiks Plads’ høje træplader gemmer sig et unikt projekt, hvor vi er ved at skabe et lyst og levende byrum for pladsens kommende beboere. Efter det har været lukket land i mange år, glæder jeg mig til at vise nysgerrige aarhusianerne, hvad der er ved at blive skabt bag pladerne,? fortæller Kristian Voldsgaard, indehaver af danbolig Aarhus City.

Pladsen åbner søndag den 27. november 13-14, hvor mulige købere, nysgerrige naboer og andre interesserede kan få en guidet rundtur på Frederiks Plads og høre historien bag projektet. Derudover vil der selvfølgelig være mulighed for at få en snak med en ejendomsmægler, hvis man er interesseret i at købe én af pladsens 150 eftertragtede boliger.

– På Frederiks Plads får beboerne gode udearealer, store altaner, en lejlighed midt i byen og nybyggeri af kvalitet – og det er noget, de boligkøberne vil have. Vi har oplevet en overvældende interesse og har allerede nu solgt 50 procent af boligerne, siger Kristian Voldsgaard.

Et levende byrum

Frederiks Plads er udviklet af Bricks og består af seks bygninger, som er placeret ud til Værkmestergade, Jægergårdsgade og Spanien.

Det betyder, at der dannes en plads i midten på størrelse med Store Torv, som er centrum for boligerne. Pladsen bliver grøn og opdeles i forskellige rum, så der bliver plads til pauser, et aktivt caféliv, hygge, leg, shopping og til møder mellem mennesker.

Relateret indhold