OL 2020 uden superstadion

De japanske værter har droppet planerne om at bygge verdens dyreste stadion til legene.
OL i Tokyo i 2020 bliver uden det først planlagte superstadion, som ville være blevet verdens dyreste. Det er tegnet af Zaha Hadid Architects. Foto fra Youtube.
OL i Tokyo i 2020 bliver uden det først planlagte superstadion, som ville være blevet verdens dyreste. Det er tegnet af Zaha Hadid Architects. Foto fra Youtube.

Værtsskabet for de olympiske lege plejer gerne at være en bekostelig affære op til legene. Ved det seneste OL i 2012 brugte værterne i London i omegnen af 122 milliarder kroner. Blandt andet til det nye olympiske stadion Queen Elisabeth Olympic Park, et nyt svømmestadion samt nye boliger til atleterne.

Til det kommende OL i 2016 i Rio de Janeiro i Brasilien lød arrangørernes budget, ved afgivelsen af buddet om værtsskab, på knap 100 milliarder kroner. Det beløb er efterfølgende blevet nedjusteret til godt 80 millarder kroner, og det sker blandt andet i kraft af, at værterne har fravalgt at bygget et nyt olympisk stadion og i stedet for satse på det berømte Maracanã stadion, der i forvejen er et af verdens største.

Det har ikke været nogen nem beslutning for den japanske regering, men vi respekterer og forstår fuldt og helt, at i tider som disse har man ikke lyst til at bygge verdens største stadion.

Thomas Bach, præsident for Den Internationale Olympiske Komité (IOC)

Se en gennemgang af det olympiske stadion i Tokyo, skabt af Zaha Hadid Architects, som det skulle have set ud.

Respekt for beslutning

De japanske værter i 2020 har nu også valgt at skære omfattende i budgettet. Planerne om et nyt olympisk superstadion i Tokyo, der ville være blevet verdens dyreste, er desuden blevet droppet.

Sammen med andre besparelser betyder det, at japanerne har skåret 13,5 milliarder kroner i sit samlede budget.

Det fortalte Thomas Bach, præsident for Den Internationale Olympiske Komité (IOC) på et pressemøde i går onsdag efter, at IOC og OL-arrangørerne havde haft møde for at drøfte ændringerne. Mødet holdt de i forbindelse med en kongres i Kuala Lumpur i Malaysia.

– Det har ikke været nogen nem beslutning for den japanske regering, men vi respekterer og forstår fuldt og helt, at i tider som disse, har man ikke lyst til at bygge verdens største stadion, udtalte Thomas Bach. Det skriver jp.dk.

Billigere OL

Det hører også med til historien, at IOC for cirka syv måneder siden vedtog et nyt regelsæt, som skal gøre det billigere at arrangere OL, og de japanske besparelser er lavet efterfølgende. De japanske OL-arrangører forventer at bruge i omegnen af 2,8 milliarder dollar eller 19 milliarder kroner på byggerier og forberedelser til legene.

Det planlagte superstadion tegnet af Zaha Hadid Architects med plads til 80.000 tilskuere ville have koster knap 14 milliarder kroner.

Det nye nationale stadion i Tokyo skulle have haft plads til 80.000 tilskuere. Foto fra Youtube.
Det nye nationale stadion i Tokyo skulle have haft plads til 80.000 tilskuere. Foto fra Youtube.

Relateret indhold