De senere års stigende geopolitiske spændinger, konflikter og krige har sat sikkerhedspolitikken øverst på dagsordenen i mange vestlige lande heriblandt Danmark.
Senest har regeringen sammen med et flertal af Folketingets partier meldt ud, at Forsvaret tilføres 120 mia. kroner frem mod 2033, som skal gå til bl.a. materiel, personel og bygninger.
Dagens Byggeri: Skal byggeriet nu forberede sig på mere sikkerhed og mindre klima?
Alarmberedskabet hos Europas befolkninger er også øget i takt med et stigende antal angreb på civile, hvor f.eks. julemarkeder i Tyskland er blevet ramt, senest i 2024. Og for blot tre uger siden i München – få dage før den årlige Sikkerhedskonference – kørte endnu en bil ind i en menneskemængde.
Men gerningsstederne for disse terrorangreb omfatter nu også områder, hvor primært børn og unge befinder sig. Det så man ved knivoverfaldet på en danseskole i England, og mens skoleskyderier engang var noget, man kendte til fra USA, har både Finland, Tjekkiet og Sverige været ramt – blot inden for det seneste år.
Politiets Efterretningstjeneste oplyser, at terrortruslen i Danmark også er skærpet, så hvordan står det reelt til med sikkerheden på landets skoler?
Utrygge tider får danske virksomheder til at øge sikkerheden
En af landets mest erfarne specialister inden for sikkerhedsområdet, Friedl Ovesen, der er direktør for Beredskabsgruppen, som rådgiver og underviser om sikkerhed på bl.a. skoler, fortæller, at der er store udfordringer.
For mens der er krav til brandsikkerheden, er der det ikke for terror, og derfor tænkes f.eks. sikring ikke ind, når bygninger bygges eller renoveres, hvilket kan blive fatalt:
– Risikoen for dødelig udgang ved at skoleskyderi i Danmark er langt større end ved brand.
Han uddyber:
– I åbningstiden på en skole – med røgdetektorer og automatiske brandalarmeringssystemer – har jeg meget svært ved at se, at en brand kan nå at udvikle sig så faretruende, at der er elever, der ikke kommer ud. Jeg har ikke hørt om det hverken i Danmark eller Sverige. Men det har jeg til gengæld med skoleskyderier, som starter med en voldelig hændelse.
Flere udfordringer
Friedl Ovesen fortæller, at det særligt er de større etagebygninger, herunder også kontorbygninger, med åbne miljøer, som skaber udfordringer.
– Jeg mødes ofte med den opfattelse, at man ved et skoleskyderi skal flygte ud af bygningen, som det f.eks. gælder ved brand, men det er forkert. Særligt hvis man er i et etagebyggeri, hvor trapperne er den eneste vej ud, for kan man møde PLOV-udøveren.
PLOV står for ”Påbegyndt Livsfarlig Og Voldelig handling”.
– I stueetagen skal man derimod sørge for at trække sig så langt tilbage og barrikadere sig bag mur (vægge, red.) og væk fra døren, så man er mindre synlig, hvis muren er af glas. Ligeledes skal man sørge for, at der er et område foran barrikaderingen mod døren, hvor man kan kæmpe, hvis det skulle blive nødvendigt. Og der kræver overvejelser ift. bygningsdesignet, siger han og fremhæver særligt døre og håndtagenes robusthed som afgørende.
– Men skoleskyderi tages der slet ikke højde for, fastslår Friedl Ovesen.
Danmarks sikkerhed afhænger i høj grad af byggeriets indsats
Det gør man til gengæld i Norge, hvor Oslo Kommune for 10 år siden efter terrorangrebet på Utøya tog initiativ til, at 70 skoler inden for et år skulle have installeret varslingssystem, mens terroralarmer installeredes på samtlige af byens 180 grundskoler.
I denne periode var direktør i den danske entreprenørvirksomhed Züblin, Anders Medin Feldbæk, projektleder i et andet entreprenørselskab, hvor han var med til at bygge den 13.000 m2 store Teglverket skole i den norske hovedstad:
– Når vi designer, opfører eller renoverer skoler, er det vigtigt at huske, at vi ikke kun skaber bygninger, men rammer for læring, trivsel og tryghed. Og her er sikkerhed en integreret del af moderne skolebyggeri og en forudsætning for et godt læringsmiljø.
Han forklarer, at tryghed handler om mere end beskyttelse, og at den skabes gennem rolige opholdsområder, fleksible læringsrum og gennemtænkt sikring:
– Som entreprenører kan vi, når vi bliver involveret tidligt i projekterne, bidrage til at indarbejde de rigtige løsninger, der sikrer en inkluderende og tryg skolehverdag, hvor sikkerheden er gennemtænkt i alle detaljer uden at gå på kompromis med åbenhed og læring.
– Ved at integrere sikkerhed fra start – med kontrolleret adgang udefra samt til indvendige områder som klasseværelser, strategiske samlingszoner og effektive flugtruter – skaber vi skoler, der er både åbne og beskyttende, tilføjer direktøren i Züblin.
Gennemgå alle skoler
Hos Beredskabsgruppen mener Friedl Ovesen, at man bør gennemgå alle landets skoler og sikre, at muligheden for barrikadering er orden, at døre og håndtag kan modstå et angreb, ligesom elever og lærere skal undervises i, hvordan de skal agere.
Vurderingen af bygningsfysikken skal dernæst overdrages til arkitekter og ingeniører, der kommer med forslag til løsninger.
Og det ville være rettidig omhu at gå i gang med det samme, siger han:
– Jeg ved godt, at mange tænker, at sådanne tiltag er at overdrive. Men det er vores børn, vi taler om, og vi kan ikke tillade os den luksus at vente på, at en bygning først skal renoveres om 15 år – vi er nødt til at tænke risikoen ind nu. Det drejer sig måske om en halv million pr. skole.
Han tilføjer:
– Vi må ikke glemme, at der ikke skal mere end et angreb til, før vi tænker helt anderledes. Det ser man i andre lande, der har været udsat for angreb, hvor de bagefter bebrejder sig selv og hinanden for ikke at have taget de rette foranstaltninger i tide.
