Nyt læringscenter på havn skydes i gang

I fredags blev der taget første spadestik til et nyt undervisningscenter på Holbæk Havn.
Fremover vil Kystliv Holbæk huse et nyt undervisnings- og fritidslokale, et dæk til bådebyggeri, laboratorie- og undervisningsfaciliteter samt et fælleskøkken.

I fredags blev der taget første spadestik til et nyt undervisningscenter på Holbæk Havn.

Projektet hedder ’FjordLab – fra folkeskole til forskning’ og skal samle børn, unge, voksne og universitetsmiljøer.

Læs også

Kommune sætter penge af til nyt børnehus – del af pulje på 400 mio. kr.

Det er tømrer- og snedkervirksomheden Winther & Møllenbach, der er hovedentreprenør på projektet.

Projektet er en del af Kystliv Holbæk, der er et samlingspunkt for skoleklasser, foreninger og nationale uddannelsesinstitutioner som Professionshøjskolen Absalon, Roskilde Universitet, DTU Aqua og Aarhus Universitet.

Et afgørende skridt

Etape 1 af byggeriet omfatter:

  • Et nyt undervisnings- og fritidslokale til skoleklasser, foreninger og unge.
  • Et dæk til bådebyggeri.
  • Laboratorie- og undervisningsfaciliteter.
  • Fælleskøkken for Kystliv Holbæks brugere.
  • Diverse tekniske installationer og rum.
  • Kontor- og arbejdspladser til Kystliv Holbæks medarbejdere og centerets brugere.

– Med etape 1 tager vi et afgørende skridt i udviklingen af Kystliv Holbæk, siger Susanne Utoft, formand for Udvalget for Kultur og Fritid i Holbæk Kommune, og fortsætter:

Læs også

MT Højgaard begynder byggeriet af 430 meter kaj

– Vi skaber nye rammer for undervisning, maritimt håndværk og forskningssamarbejder, og vi gør Holbæk Fjord til en endnu stærkere ramme for læring, oplevelser og fællesskab.

Realdania og Dampskibsselskabet Orient’s Fond støtter projektet økonomisk.

Relateret indhold