Calum og Dades har indgået aftale om opførelse af 57 lejligheder på grunden SH 1-3 på havnen i Køge. Lejlighederne bliver familieboliger med en unik beliggenhed tæt på by og vand.
– Køge er et spændende område i vækst. Vi glæder os til at deltage i den strandnære bydelsud-vikling og kan allerede mærke, at der er stor interesse for familieboliger af høj kvalitet, siger Boris Nørgaard Kjeldsen, administrerende direktør i Dades.
Dades erhverver også en P-kælder tilhørende projektet.
I gang til sommer
Der opføres i alt 5.700 kvadratmeter, som Calum, der tidligere har købt arealet af Køge Kyst, har udviklet.
– I Calum har vi været glade for at sælge til Dades, der har ageret som en meget professionel køber, som vi glæder os til at bygge for, siger Jakob Axel Nielsen, direktør i Calum.
Der er lokalplan i området, så nu forestår en proces med at finde entreprenør og indhente byg-getilladelse, så projektet planmæssigt kan igangsættes medio 2017.