Carlsberg Byen har indført en ny strategi for miljøsanering, der ifølge organisationen selv er normsættende. Strategien er udviklet i tæt samarbejde mellem Carlsberg Byen, Københavns Kommune og Dansk Miljøanalyse. Det oplyser Dansk Miljøanalyser i en pressemeddelelse.
– I den nye virkelighed inddrages miljøanalytikere fra starten i et tæt samarbejde med bygherre og entreprenører med henblik på en total afdækning af miljørisici gennem hele processen – fra sanering og nedrivning til bortskafning og genanvendelse. Først screener vi på traditionel vis for miljøskadelige stoffer, derefter går vi i dybden med indtrængningsprøver og supplerende materialeprøver, og endelig samler vi resultaterne i en minutiøs, miljømæssig kortlægning, der omfatter det samlede projekt og indgår i udbudsmaterialet, siger Martin Nerum Olsen fra Dansk Miljøanalyse om de nye standarder for miljøsanering i Carlsberg Byen.
Det giver sikkerhed både for os, entreprenører og de nye beboere, der kan vide sig helt sikre på, at området og bygningerne er fri for miljøskadelige stoffer.
Thomas Clausen Projektleder, Carlsberg Byen
Projektleder Thomas Clausen fra Carlsberg Byen supplerer:
– På den måde undgår vi miljømæssige overraskelser. Både penge- og tidsforbrug på en nedrivning er minutiøst kortlagt, allerede før vi starter nedrivningsudbuddet. Det giver sikkerhed både for os, entreprenører og de nye beboere, der kan vide sig helt sikre på, at området og bygningerne er fri for miljøskadelige stoffer.
Skarpt fokus
Han pointerer, at Carlsberg Byen fra starten af arbejdet med den nye bydel og de mange nedrivningsopgaver har haft skarpt fokus på en prioriteret ambition om at være på miljømæssig forkant og derfor har stort fokus på miljøsanering og metodevalg, og han tilføjer, at erfaringer fra tidligere nedrivningsopgaver i området har vist nødvendigheden af løbende at revurdere metodevalg og implementere nye miljømæssige procedurer.
I den sammenhæng fremhæver Thomas Clausen det tætte samarbejde mellem bygherre, miljørådgivere og entreprenører som altafgørende i forhold til at realisere bygherrens ambitiøse mål om at genanvende helt op til 98 procent af byggeaffaldet fra udviklingen af det 33 hektar store bykvarter og fortsætter.
– Det handler ikke kun om de bygninger, der rives ned. Når vi graver, finder vi gamle, tidligere nedrevne bygninger, der i tråd med datidens retningslinjer er blevet knust og nedgravet. Her har screeninger vist, at vores arvede byggeaffald kan indeholde både tungmetaller og PCB, ligesom miljøscreeninger har vist, at områdets fredede og bevaringsværdige bygninger kan rumme miljømæssige overraskelser, som må afhjælpes. Vi arbejder uden kompromisser, og alle miljøskadelige stoffer kortlægges minutiøst og genanvendes i videst muligt omfang eller bortskaffes, siger Thomas Clausen.
Fortidens synder
Ifølge Martin Nerum Olsen fra Dansk Miljøanalyse er Carlsberg Byens implementering af de nye procedurer nyskabende på miljøhåndteringsområdet og en gave til fremtidens udvikling af hovedstaden.
– Der er næppe tvivl om, at fortidens miljøsynder igen og igen vil dukke op som led i byens udvikling, og sammen med Københavns Kommune har Carlsberg Byen sat det gode eksempel for fremtidens miljømæssige løsningsmodeller, der både sikrer holdbare byggebudgetter, rigtig miljømæssig håndtering at problematiske materialer og maksimal genanvendelse. Rundt omkring ser man flere og flere ikoniske og monumentale byggerier fra tiden med København som industriby – såsom Turbinehallerne, Nordhavnen eller det gamle Carlsberg – hvor eksisterende bygninger som led i byens udvikling og fornyelse renoveres og transformeres eller rives ned. I de tilfælde er det vigtigt, at der gennemføres en minutiøs kortlægning sammenholdt med en historisk afdækning. Bygningerne har nemlig ofte været anvendt til mange formål og er ofte bygget om ad flere omgange – hver gang med risiko for inddragelse af den tids miljøsynder. Læren fra Carlsberg Byen er, at hvad enten der er tale om mindre entrepriser eller udvikling af et helt nyt bykvarter, bør projekterne indledes med miljøscreening, samt at miljøanalytikeren frem gennem hele projektet bør inddrages i et tæt samarbejde med bygherre og entreprenør for at undgå, at miljømæssig viden opsamlet i de tidlige faser ikke udnyttes optimalt eller går tabt ved overdragelser undervejs i processen, siger han.
