I forbindelse med Realdanias 25-års jubilæum udgiver foreningen i dag bogen ’Vores Livskvalitet’, hvor mere end 122.000 danskere har besvaret spørgsmål om, hvad der har betydning for vores livskvalitet:
Hvor stor betydning har f.eks. lokalmiljøet og vores relationer til andre mennesker? Og hvordan påvirker de fysiske omgivelser, vores hjem og nærhed til natur, hvordan vi selv vurderer vores livskvalitet?

Realdania fylder 25 år: ”Vi skal altid turde sætte barren højt nok til, at ikke alt lykkes”
En af konklusionerne er, at sociale relationer er den vigtigste enkeltstående positive faktor i forhold til livskvalitet, mens ensomhed er den mest betydningsfulde negative faktor:
– I Realdania har vi gennem 25 år arbejdet for at skabe øget livskvalitet der, hvor det byggede miljø og de fysiske rammer kan gøre en positiv forskel. Med undersøgelsen får vi et enestående indblik i, hvad der former danskernes livskvalitet og f.eks. betydningen af menneskelige relationer, siger adm. direktør Jesper Nygård og tilføjer:
– Det bekræfter os i, at fællesskaber er vigtige. Vi skal derfor både passe på de mange fællesskaber, vi allerede har, og inspirere til nye fællesskaber. Vi håber, at undersøgelsen og bogens konklusioner kan bidrage til en mere kvalificeret samtale i samfundet om, hvordan vi kan øge livskvaliteten i Danmark.
Blandt de højeste i verden, men faldende
Undersøgelsen viser bl.a. at der er en stor lighed i livskvalitet i Danmark sammenlignet med andre lande. Mens den gennemsnitlige livskvalitet i landkommuner er 7,59, er det i storbykommuner 7,39 på en skala fra ét til ti. Den forskel er en af de mindste i verden.
Undersøgelsen viser også, at danskerne i gennemsnit vurderer deres livskvalitet til at være 7,51.
Det er blandt de højeste i verden. Men modsat, hvad man oplever i mange andre lande, er livskvaliteten i Danmark faldende.

I 2024 støttede Realdania 204 projekter med næsten en milliard
Danmark er ifølge World Happiness Report 2024 det land i verden med den næsthøjeste livskvalitet, men den position er truet.
Siden man begyndte med internationale målinger, er Danmarks livskvalitet faldet, og rangerer man i stedet landene efter, hvem der har haft den mest positive udvikling i livskvalitet over tid, så ligger Danmark kun nummer 105 i verden.
Konklusioner fra bogen
I ’Vores Livskvalitet’ kan man blandt andet læse, at:
• Den gennemsnitlige livskvalitet blandt danskere er på 7,51. Det postnummer i Danmark, hvor man finder den højeste livskvalitet, er 8420 Knebel på Djursland, hvor den gennemsnitlige livskvalitet 8,35. Kommunen med højeste livskvalitet er Læsø Kommune med et gennemsnit på 7,95.
• Tilfredshed med vores bolig forklarer ca. 20 % af vores samlede livskvalitet. Men i undersøgelsen svarer 38 % af danskerne, at de har udfordringer med deres bolig. Særligt støj i boligen forringer danskernes livskvalitet – undersøgelsen viser, at den falder med 9 %, hvis vi er plaget af støj i vores hjem.
• I de fleste lande i verden er det de unge, som har den højeste livskvalitet, men i Danmark er billedet anderledes. Her ser man, at livskvaliteten er lavest blandt de unge og stiger med alderen, indtil den topper for de 74-årige.
– Selv om danskerne generelt har høj livskvalitet, er vores trivsel set over de senere år under et vist pres. Og vi har brug for en bedre indsigt i, hvad der skaber et godt liv. Det giver undersøgelsen os nogle meget tydelige svar på, siger analysechef i Realdania, Henrik Mahncke, der er hovedforfatter på bogen.
– Vores konklusion er dog også, at der ikke er ét enkelt svar – men mange veje til højere livskvalitet. Men hvis man skal pege på en enkelt faktor, så er det, at kontakt med andre mennesker er fuldstændig afgørende for danskernes livskvalitet. Og at ensomhed er det største enkeltstående benspænd.
Vigtigt også at kigge udad
Han påpeger, at en vigtig konklusion er, at alle relationer tæller.
Nogle af dem kan være af løsere karakter og findes måske på villavejen, i opgangen eller hos kioskdamen om hjørnet, og derfor er måden, vi indretter vores byer og boligområder på, ret afgørende for at få skabt de gode lokalmiljøer, byrum og fællesarealer, der kan sørge for, at mennesker mødes, forklarer Henrik Mahncke og tilføjer:
– Undersøgelsen viser samtidig, at det er vigtigt, at vi som mennesker kigger udad. Ud på vores omgivelser, ud på vores adfærd og vaner og ikke mindst ud på vores relationer. Det er ting, der har utrolig stor betydning for vores livskvalitet, og samtidig er det ting, som vi selv kan ændre på. Det er ikke sådan, at vi kan løfte vores livskvalitet fra den ene dag til den anden. Men hvis vi bliver bedre til at have fokus på de ting, som betyder meget for vores livskvalitet, så er der gode muligheder for, at vi kan løfte den over tid.