Nemt Fundament har skruet sig fast i Nansensgade

På en uge fik parkeringspladserne tag over hovedet, og derved undgik boligforeningen KAB byggerod i ugevis.
Hullerne i belægningen blev udført med DUSS diamantbor uden stativ op til en diameter på 30 cm.
Hullerne i belægningen blev udført med DUSS diamantbor uden stativ op til en diameter på 30 cm.

De overdækkede P-pladser ved en ejendom i Nansensgade i København blev færdige en uge tidligere planlagt – og ud over at være hurtigt at montere, er skruefundamentet også både billigere og mindre pladskrævende end alternative løsninger.

Under byggeriet var det således kun få beboere fra ejendommen, som måtte finde alternative parkeringspladser i nogle dage, mens de nye carporte blev monteret.

Jeg havde ingen erfaringer med Nemt Fundament inden denne opgaven, men jeg er meget imponeret over systemet.

Jørgen Taxholm DSA Arkitekter

– Byggeprocessen var meget kortere med skruefundamentet end ved traditionelt byggeri, siger Jan Droob, der er driftsleder for flere KAB ejendomme i København K.

Han er meget tilfreds med skruefundamentet og mener, at det også kan bruges til meget andet end carporte:

– Hvis vi eksempelvis skal have forbedret et af vores gårdmiljøer med et legehus, en overdækket terrasse eller lignende, så vil det være oplagt at samarbejde med Nemt Fundament igen. Byggeprocessen skaber utrolig få gener for beboerne, siger han.

Systemet imponerede

DSA Arkitekter stod for at tegne og projektere carportene. Målet var en vedligeholdelsesfri, funktionel og æstetisk enkelt løsning, samtidig med at der skulle tages hensyn til afledning af vand jf. LAR (Lokal Afledning af Regnvand):

– Jeg havde ingen erfaringer med Nemt Fundament inden denne opgaven, men jeg er meget imponeret over systemet, som efter min mening har en række fordele, siger Jørgen Taxholm fra DSA Arkitekter, og tilføjer:

– Det gik op for mig, at den eksisterende belægning ikke blev ødelagt, hvilket var noget overraskende. Desuden er det ubegribeligt hurtigt at montere skruefundamenterne. Hele opgaven blev lavet som et byggesæt, der blev kørt ind på pladsen og etableret i én arbejdsgang. Uden den store gene for beboerne. Desuden kunne vi justere højden på de enkelte fundamentskruer, hvilket viste sig at være en stor fordel, da terrænet faldt en halv meter, og vi skulle udligne dette fald til en vandret konstruktion, siger han.

Minimal indsats

Rune Roepstorff Nissen fra Nemt Fundament er også meget tilfreds med det endelige resultat i Nansensgade og siger:

– Vi vil gerne etablere lignende carport-løsninger igen. For byggeriet er både pænt, veldimensioneret og harmonisk. Vi forventer også, at carportene er vedligeholdelsesfrie, medmindre der ikke sker skader på grund af hærværk, påkørsler eller andet uforudset, siger han.

Etableringen af Nemt Fundaments skruefundamenter er meget hurtigt at etablere og kræver minimal plads. Ved at bruge skruefundamenter kan man desuden spare omkring 50 procent i forhold til, hvis man i stedet valgte betonfundamenter. Nemt Fundament er også et meget klimavenligt alternativ til beton, da fundamentet vejer 100 gange mindre, og opgravet overskydende jord skal ikke køres væk. Det betyder sparet transport og CO2.

Relateret indhold