NCC afslutter udvidelse i Aarhus

Nobelparken er blevet om- og udbygget med 6.000 kvadratmeter, som blandt andet skal huse Cowi i Aarhus.
Ud over Cowi huser det ca. 48.000 kvadratmeter store Nobelparken blandt andre af Aarhus Universitets Faculty of Arts og dele af Business and Social Sciences samt PWC.
Ud over Cowi huser det ca. 48.000 kvadratmeter store Nobelparken blandt andre af Aarhus Universitets Faculty of Arts og dele af Business and Social Sciences samt PWC.

NCC har netop afleveret de sidste op mod 6.000 kvadratmeter kontorer og 600 kvadratmeter kælder i Nobelparken i Aarhus til rådgivningsfirmaet Cowi.

Trin for trin er Nobelparken blevet udvidet gennem flere end 20 år, og med det seneste arbejde er nogle af de eksisterende bygninger samtidig blevet renoveret. Dermed står Nobelparken, der har Forskningsfondens Ejendomsselskab som ejer og bygherre, fortsat skarpt.

– Vi håber, at Cowi og FEAS bliver glade for byggeriet. Det har været et godt samarbejde, hvor projektets design, kvalitet og funktionalitet har været prioriteret højt. Vi er glade for nu at have været med til at bygge den seneste del på det, som blev startet af NCC og FEAS for over 20 år siden, siger projektleder på byggeopgaven Sebastian M. Berger Rosenmeier.

Byggeriet, som Cowi skal have kontorer i, omfatter ca. 600 kvadratmeter nybygget kælder, dertil er der bygget 2533 kvadratmeter nye kontorer, og så er 3258 kvadratmeter kontorer blevet ombygget.

Bygningerne, blev oprindeligt bygget af NCC, og det er altså nu NCC, der som totalentreprenør har stået for den seneste tilbygning.
Bygningerne, blev oprindeligt bygget af NCC, og det er altså nu NCC, der som totalentreprenør har stået for den seneste tilbygning.

Arkitekt på byggeriet har været C.F. Møller. Arbejdet har stået på siden 2018 og er netop afleveret til FEAS.

– Vi er i FEAS meget stolte af det resultat, vi kan levere til Cowi. Udvidelsen er helt i overensstemmelse med Nobelparkens DNA, siger direktør Jørgen Lang fra FEAS.

Relateret indhold