TOKYO: Når en japansk arkitekt besøger Danmark og ser danske huse og bygninger, kan han godt få dårlige nerver. For er det nu forsvarligt med så tynde og slanke søjler med så lidt afstand mellem dem?
Det ville aldrig kunne lade sig gøre i Japan på grund af de stramme jordskælvsregler, og det kan godt gøre den japanske arkitekt godt og grundigt misundelig over, hvad der kan lade sig gøre i Danmark.
For Japan er træ et fremragende byggemateriale, fordi det er nemt at få fat i, det er bøjeligt og dermed passende for det seismiske miljø.
Riccardo Tossani Arkitekt
I hele efterkrigstiden har Japans byggemarked været præget af skrappere og skrappere jordskælvsregler – på tragisk baggrund. Ved det store jordskælv i Tokyo i 1923 sprang ildebrandene alt for nemt fra det ene tætliggende træhus til det næste, alle sammen opvarmede med brændefyr eller gas.
Siden dengang har myndighederne med stram mine håndhævet regler for, hvor stabile mod rystelser og hårdføre mod brandfare enhver bygning i et japansk bysamfund har skullet være. Disse regler er jævnt hen blevet yderligere skærpet, hver gang der har været et større jordskælv.
– Inden jordskælvet i 1923 havde designere spillet en vigtig rolle i byernes design, og de havde bygget smukke murstenshuse i byen, men mange af disse huse blev også ødelagt, og mange mennesker blev dræbt. Så siden da fik strukturingeniører og civilingeniører politisk magt, og det blev dem, der lavede reglerne. Det var begyndelsen på alle bestemmelserne om jordskælvssikring – og dermed til betongørelsen af byen, forklarer arkitekten Nozomi Tamura, der arbejder for det store arkitektfirma Takenaka.
For tæt byggeri efter krigen
Reglerne har haft enorm betydning for den måde, man har bygget på, og for husenes design og konstruktion. I mange år i tresserne, halvfjerdserne og firserne byggede man stort set udelukkende i beton og aluminium for at begrænse risikoen for brand og sammenstyrtninger.
Helt udryddet er de gamle brandfælder ikke. Der findes store områder i Tokyo og andre storbyer, hvor der under genopbygningen efter Anden Verdenskrig blev bygget alt for tæt og alt for dårligt og med alt for meget brændbart træ, og hvor der stadig er skjulte farer for en kæmpe katastrofe gemt, når det næste store jordskælv sker.
Men i andre dele af storbyerne har jordskælvsreglerne virket efter hensigten.
– De har været meget vigtige. Som bevis kan man se, at ingen bygninger i Tokyo styrtede sammen eller havde større skader ved det store jordskælv, der 11.marts 2011 ramte Japans nordøstlige region, påpeger den berømte japansk-tyske arkitekt Edward Suzuki, som har sin tegnestue i Tokyo.
Jo højere man bygger, jo skrappere er reglerne. Først i halvfemserne, da man fik en forbedret teknologi til jordskælvssikring af højhuse, som var billigere i brug end den, man hidtil havde haft rådighed over, skød Tokyo for alvor i vejret. Indtil da havde storbyen bestået af kvarter efter kvarter med huse tæt ved siden af hinanden, som alle sammen var otte etager.
Før eller efter 1981
Hvis man tænker på at købe eller leje en bolig i Tokyo og kigger rundt i ejendomsmæglernes tilbud, vil de altid understrege meget omhyggeligt, om selve bygningen er rejst før eller efter 1981, hvor der efter et ødelæggende jordskælv i Miyagi-amtet med mange sammenstyrtninger blev vedtaget et samlet sæt afgørende stramninger af jordskælvsreglerne.
Bygninger fra før den tid opfattes af mange som utrygge at flytte ind i, sælgere kan ikke komme af med dem, og udlejere vil kunne få næsten det dobbelte for den samme lejlighed, hvis bare selve bygningen er nyere end 1981. En faktor, som har medvirket til den generelle tendens på det japanske byggemarked til, at mange af de gamle huse rives ned i stedet for forbedres.
Både før og efter 1981 har jordskælvssikring været en faktor, man skulle indregne i ethvert husbudget, stort eller lille. Det påvirker især bygningernes ‘structure engineering’, som den kendte arkitekt og designer Keiji Ashizawa formulerer det, og det har aldrig været billigt. Så der er i mange byggerier blevet sparet på andre dele af byggeriet for at få budgettet til at gå op.
Markedet har kunnet tilgive, at ikke alle huse så lige smukke og arkitektonisk ambitiøse ud, men det har aldrig kunnet tilgive, hvis der blev sjusket med at leve op til jordskælvsreglerne.
– Det stiller krav om et meget tæt samarbejde med struktur-ingeniøren, så man er sikre på at leve op til reglerne, fortæller Keiji Ashizawa.
– Brandregler har jeg selv erfaringer med, og de er skrappe, fortæller den danske arkitekt og designer Jens Martin Suzuki-Højrup.
– Især på facadematerialer, som der findes forskellige kategorier af, alt efter hvor højt man bygger. Det begrænser en lidt i udbuddet af materialer, kan jeg huske, da der ikke er mange producenter at vælge imellem, og tingene ligner hurtigt hinanden. Derfor er meget moderne japansk arkitektur beklædt med aluminium eller beton, fordi de almindelige facadematerialer ikke er særligt flotte.
Træ er et prægtigt materiale
Japanske arkitekter er generelt helt på det rene med, at jordskælvsreglerne, uanset hvor forståelige og nødvendige de er, på mange måder har sat begrænsninger på deres muligheder for at præge en bygning – men sådan må det være i et land med så skrøbelig en undergrund som Japans.
Og Edward Suzuki understreger, at ‘reglerne i de senere år er blevet lempet, så man i højere grad kan benytte ikke-brændbart træ i strukturer på bygningernes ydersider’.
– Begrænsningerne er ikke blevet mindre strikse, men den ingeniørmæssige udvikling har hjulpet på det, forklarer Nozomi Tamura.
– For eksempel giver ny jordskælvs-isolationsteknologi os mulighed for at bruge mere frie former, og i den senere tid har vi kunnet bruge træ i selve bygningerne struktur, så længe de ikke er højere end ni etager, fortæller hun.
I virkeligheden er træ jo et prægtigt materiale i et jordskælvsland på grund af dets fleksibilitet. Årsagen til, at det har været bandlyst i japansk storbyarkitektur i flere årtier, er dets brandfarlighed, og da man nu har fået imprægneret træ, der ikke er brandfarligt, har det betydet en ændring af reglerne. I Japan giver det derfor nu mening – og er billigere – at bruge træ frem for stål og beton i mindre bygninger, men det kræver immervæk stadig metalforstærkninger og beslag for at leve op til jordskælvsreglerne.
– For Japan er træ et fremragende byggemateriale, fordi det er nemt at få fat i, det er bøjeligt og dermed passende for det seismiske miljø. Træ giver sig og er fleksibelt, når det absorberer jordbundens bevægelser. Beton er fast og har ikke den samme fleksibilitet, forklarer arkitekten Riccardo Tossani, som har designet et alderdomshjem i træ på Fuji-bjergets skråninger, til avisen The Telegraph.
– Efter min mening kan seismisk isolationsstruktur hjælpe til i høj grad at formindske begrænsningerne (i kreativiteten, red.), siger Keiji Ashizawa.
– Men det er ikke nogen billig løsning. Hvis jeg ser på min egen arkitektur, uanset om det drejer sig om store eller små bygninger, så har ny teknologi medvirket til at gøre dem sikrere – men den har ikke gjort begrænsningerne mindre.
– For mig har jordskælvsreglerne ikke været nogen begrænsning i min kreativitet, understreger han dog.
– Men det er irriterende, at vi er nødt til at have så meget fokus på dem i branchen, når man ser på den arkitektur, der er mulig i andre lande.
