Tre profiler fra forskellige dele af byggebranchen er valgt ind i Molios bestyrelse. De skal være med til at styrke organisationens arbejde med digitale værktøjer, standarder og kompetenceudvikling i byggeriet.
De nye medlemmer er Michael S. Larsen, adm. direktør i CG Jensen, Ulrik Branner, CEO og medstifter af SiteHub, samt Christina Egsvang Føns, direktør for Klima, Teknik og Miljø i Middelfart Kommune.

Build skal gøre det, Build er bedst til – Molio overtager distribution af SBi-anvisninger
Ifølge Molio er de tre valgt på baggrund af deres faglige og strategiske indsigt i bygge- og anlægssektoren. Samtidig repræsenterer de hver en del af byggeriets værdikæde.
Erfaring fra ledelse, teknologi og drift
Michael S. Larsen er valgt som repræsentant for det udførende led. Han har erfaring som direktør i CG Jensen, der er en af landets største entreprenørvirksomheder, og deltager i flere brancheinitiativer, herunder Byggeriets Handletank for Bæredygtighed.
– Jeg glæder mig meget til at bidrage til Molios arbejde med at understøtte bygge- og anlægsbranchens bestræbelser mod højere produktivitet og kvalitet, men ikke mindst også større klimamæssig og social ansvarlighed, siger Michael S. Larsen.

Ugens udbud: Inspektion af Ny Storstrømsbro og 62 mio. kr. til modernisering af Nyager Skole
Ulrik Branner indtræder med fokus på digitalisering. Han har i mere end ti år arbejdet med teknologi og procesoptimering i byggeriet og er desuden nyt medlem af bestyrelsen i DI Byggeri.
– Jeg glæder mig til at bidrage med min erfaring og viden om, hvordan teknologiske og datadrevne løsninger kan optimere processerne ude på byggepladserne og gøre byggeriet mere effektivt, siger han.
Christina Egsvang Føns repræsenterer den offentlige bygherre. Hun har arbejdet med teknik- og miljøområdet i over 20 år og sidder også i Kommunalteknisk Chefforenings bestyrelse.
Bred sammensætning i bestyrelsen
Molio lægger vægt på, at bestyrelsen favner hele byggeriets værdikæde – fra rådgivere og udførende til bygherrer og udviklingsmiljøer.
Bestyrelsesleder Ib Enevoldsen, adm. direktør i Rambøll Danmark, siger:

ABC styrker sin position med afdeling for bygherrerådgivning
– Jeg glæder mig over at kunne byde velkommen til tre stærke profiler, der bringer solide kompetencer og erfaring ind i Molios bestyrelse.
Molios adm. direktør Christina Hvid tilføjer:
– Det er helt afgørende for Molios ledelse, at vi til enhver tid har kompetente bestyrelsesmedlemmer i ryggen, som har fingeren på branchens puls og kender markedet og de nye tendenser.