Vi hører ofte om vigtigheden af effektivisering af arbejdsopgaverne i byggeriet, der allerede i dag, men i stigende grad fremover vil blive presset af manglende, faglærte hænder.
KPK Døre og Vinduer har man investereret i et CNC-aluminiumsanlæg, der er installeret og netop sat i drift.
Anlægget skal lette arbejdsprocesserne i fremstillingen af aluminiumsrammer til døre og vinduer og dermed sikre produktionen i Danmark:
– Vi har længe kigget på mulighederne for at effektivisere processerne i produktionen, så vi fortsat kan følge med den fremtidige efterspørgsel, siger Jacob Nielsen, produktionschef hos KPK Døre og Vinduer.
Styrker markedsposition
Hidtil har man flyttet aluminiumsrammerne rundt i produktionen til medarbejdere, som manuelt har tilsavet længderne, boret huller til håndtag og efterbearbejdet rammerne, fortæller han, men med det nye anlæg bliver disse tidskrævende mellemstationer i produktionen af aluminiumsrammerne fjernet:
– Med det nye anlæg automatiserer de processer uden at gå på kompromis med kvaliteten, og vi samler alle forarbejdningsprocesserne på ét sted.
Jacob Nielsen uddyber:
– Det styrker vores position i markedet at investere i den nyeste teknologi. Vi er i al ydmyghed stolte over at understøtte en topmoderne, dansk produktion, og vi arbejder hele tiden på at forbedre vores produktion, så vi kan arbejde smartere, samtidig med at vi kan udvide vores produktionskapacitet.
KPK er en del af Inwido-koncernen, som udgøres af 32 forretningsenheder og beskæftiger ca. 4.900 medarbejdere i 11 lande.